Mahmoud Darwish anses for palæstinensernes store nationale digter. Han døde i lørdags, 67 år gammel
Den palæstinensiske digter og forfatter, Mahmoud Darwish, døde i lørdags efter en hjerteoperation. Han blev 67 år gammel.
Mahmoud Darwish anses for palæstinensernes store nationale digter. Han udgav sin første digtsamling i 1964, da han var 22 år gammel. Siden da har Darwish udgivet omkring 30 digtsamlinger og prosabøger og er blevet oversat til 35 sprog. Hans digte er kendt overalt i den arabiske verden, mange af dem er sat i musik.
Mahmoud Darwish blev født i 1942 i landsbyen Barweh i Gallilæa, som blev fuldstændig ødelagt af israelerne i 1948. Hans politiske engagement og aktivitet førte til, at han som en ung mand ofte sad i husarrest og fængsel.
I 1960'erne meldte Darwish sig ind i det israelske kommunistparti, Rakah, men han er især kendt for hans arbejde i PLO, hvor han en overgang fungerede som medlem af centralkomiteen sammen med Yasser Arafat. Darwish brød ud af PLO i 1993 i protest mod Oslo-forhandlingerne.
Mahmoud Darwish forlod Israel i 1971 og levede i eksil, indtil han i 1996 vendte tilbage og bosatte sig i Ramallah på Vestbredden. Her vil han også blive begravet i dag.
- Han oversatte palæstinensernes smerte på en magisk måde. Han fik os til at græde og gjorde os glade og rystede vores følelser, siger den egyptiske digter Ahmed Fouad Negm om Mahmoud Darwish.
Til minde om Mahmoud Darwish'Jeg er den sidste poethvis søvnløshed er den samme som fjendens:Måske var jorden for trangfor menneskerneog for guderne''Myten nægter at ændre sit vævmåske opstår en uventet revnemåske strander skibene ved ubeboet landog fantasien rammes af virkeligheden.Men myten ændrer ikke sit vævhver gang den finder et upassende faktumudjævnes det med en tromle.For sandheden er tekstens slavinde,vakker og hvid, fri fra ondskab'
(Fra bogen Halat hisar. På Dansk ved Kerstin Eksell & Boel Harning fra net-siden www.harning.wordpress.com)Arbejderen bragte den 15. maj i år et større digt af Mahmoud Darwish, Belejringstilstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278