¤¤Kunsten at tænke negativt¤¤ er en sjov norsk film, men også en kritik af den herskende pædagogik, hvor løsningen på dine problemer skal findes i dig selv
af Mette Marie Nielsen og Jan Lars Nielsen
'Kunsten at tænke negativt' er en sjov norsk film om det positive i at være negativ.
Tori arbejder for kommunen, og styrer sin positive handicapgruppe med hård hånd.
Hver gang et medlem af gruppen forsøger at fortælle om sine problemer, får vedkommende stukket en stofpose i hovedet, hvor hun kan komme dem ned i, for det gælder om at være positiv. Det er ikke dit liv der er problemet, det er din indstilling.
Da gruppen tager ud til Geir, som er lam i benene efter en ulykke, får Tori et chok. Hun kan nemlig ikke bilde Geir ind at han glad, når han ikke er det.
Med masser af sprut og pot får Geir overbevist gruppen om, at de i virkeligheden har det forfærdeligt, og at man ikke kan løse problemer med ren positivitet. Frustrationerne skal ud.
'Kunsten at tænke negativt' er en kritik af den herskende pædagogik, hvor løsningen på dine problemer skal findes i dig selv, og hvis du bare leger, at du er glad, skal du også nok blive det.
Filmen beskriver, hvordan denne tankegang er både respektløs og er med til at isolere mennesker, der i forvejen er isolerede.
Det er lykkes for den norske debutinstruktør Bård Breien at skabe en meget troværdig film, med både humor og nænsomhed. Desuden er skuespillerne gode i deres roller, og du tror på dem hele filmen igennem. Elling-producenten Dag Alveberg har produceret filmen, og det mærkes tydeligt i filmens stemning.
'Kunsten at tænke negativt' kan anbefales til alle, men især pædagoger og behandlere kan have stor glæde af den.
Kunsten at tænke negativt. Instruktion og manuskript: Bård Breien. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278