Selv om det har været sommer og ferietid, har læserne ikke glemt Arbejderen
Arbejderen, dit røde dagblad, eksisterer, fordi en lang række trofaste læsere bidrager til økonomien. Først og fremmest ved at abonnere - og få andre til at abonnere - men i høj grad også via mange bidrag til Arbejderens Støttefond.
Målet for Støttefonden her i 2008 er at indsamle 1.000.000 kroner, og vi er godt på vej. For selv om det har været sommer og ferietid, har læserne ikke glemt Arbejderen.
De seneste måneder har der således været afholdt forårsfest på Amager, hvor der blev samlet 7572 kroner ind. Arbejderen-læsere i Århus solgte pitabrød på 1. maj og tjente 9050 kroner til Støttefonden. I Århus har man også besøgt bymuseet (548 kroner) og været samlet til midsommerfest (809 kroner). I Københavns nordvest-kvarter har der været grillparty (2548 kroner), og på Østerbro sommerfest (2833 kroner).
Sommerens helt store indsamling fandt sted på Rød Sommerlejr, hvor der var lotterier, auktioner og meget andet, som samlet gav 75.981 kroner til Arbejderen.
Derudover har TIB afd. 4 Østjylland bevilget 2000 kroner, og lokalradioen Helsingørkanalen 300 kroner, og endelig har en lang række læsere husket kontonummeret og sendt penge til Arbejderen.
Alt i alt betyder dette, at der i årets første syv måneder er indsamlet 452.980 kroner til Arbejderens Støttefond. Vi er altså næsten halvvejs, og i løbet af efteråret sættes der tryk under kedlerne. Med fester, loppemarkeder og meget andet landet rundt og med bankospillet og netauktionen. Alt sammen aktiviteter, som du kan følge i avisens spalter.
Foreløbig tak til alle, der har bidraget indtil nu. Bidragene fordeler sig således:
Region Hovedstaden - 47.656 kr.Region Sjælland - 32.013 kr.Region Syddanmark - 11.970 kr.Region Midtjylland - 94.991 kr.Region Nordjylland - 15.726 kr.Andet støttefond - 150.624 kr.I alt indsamlet pr. 31. juli - 452.980 kr.
Kontonummeret til Arbejderens Støttefond er: reg. nr. 9570 kontonr. 213 3318
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278