25 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Opera i øjenhøjde

Opera i øjenhøjde

Tirsdag, 19. august, 2008, 00:00:00

Opera er en 400 år gamle kunstart. Men i virkeligheden stammer den fra jægersamfundet: Når en vellykket jagt skulle beskrives, dramatiseres og synges

af Klaus Haase
Verden er fyldt med tunge og formelle bøger om opera. Sådan en vil Henrik Engelbrecht heldigvis ikke ulejlige os med. Her er tale om en spritny og meget jordnær rejseguide til operaens verden.
Bogen inviterer læseren til opera i øjenhøjde. Forfatteren fortæller, at den 400 år gamle kunstart i virkeligheden startede i jægersamfundet: Når en vellykket jagt skulle beskrives, dramatiseres og synges!
Vi inviteres indenfor i nutidens proces omkring en operas tilblivelse. Operaens aktører er ligesom mennesker i et samfund: En blanding af håndens og åndens arbejde. Alle har brug for hinanden. Vi bliver inviteret ind på arbejdspladserne for sangere, musikere, instruktør, komponist, dirigent, snedkere, skræddere, malere, blomster og hattemagere, læge, sminkør, lydtekniker med mere. Beskrivelserne af operaens multiværksted er suppleret med et hav af fotos.
Der er naturligvis også en beskrivelse af komponister og vigtige operaer. Desuden byder forfatteren på en jordnær og socialt engageret fortælling om operaens historiske udvikling.
Du bliver ikke alene 'klædt på' til at forstå operaen i et jordnært og medrivende sprog. Også i bogstavelig forstand, kommer forfatteren med tips til påklædning under 'dit første besøg' i operaen. Her imødegås fordomme om stive jakkesæt og fimsede overklasseløg. Klæd dig på som skulle du i biografen. Ud for første gang med din kæreste. Ud at spise. Foreslår forfatteren.
Bogen kan varmt anbefales!
Forfatteren er operadramaturg og forfatter til blandt andre 'Brunnhildes Ring' 2004. Opførelsen af Wagners 'Ringen' sendte for øvrigt 25.000 mennesker i operaen.

Henrik Engelbrecht: Opera i øjenhøjde. 260 sider. 349 kr. Gyldendal.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. aug. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur