I april i år kunne den palæstinensiske netavis Electronic Intifada afsløre, at pro-israelske kræfter havde igangsat en plan or at manipulere informationerne på internet-leksikonet Wikipedia

En pro-israelsk pressionsgruppe har iscenesat en hemmelig, langsigtet kampagne for at infiltrere det populære internetbaserede leksikon Wikipedia.
Formålet er at omskrive den palæstinensiske historie, offentliggøre grov propaganda, som om det er fakta. Gruppen vil overtage Wikipedias administrativt for at sikre sig, at disse ændringer enten går ubemærket hen, eller at der ikke protesteres mod dem.
En række mails fra medlemmer og tilhængere af den pro-israelske gruppe CAMERA (Komitéen for korrekt oplysning om Mellemøsten i USA), som er kommet hjemmesiden, Electronic Intifada i hænde, antyder, at gruppen er engageret i, hvad en aktivist benævner som 'krigsførelse' mod Wikipedia.
I en 'opfordring til aktion', underskrevet af Gilead Ini, senior videnskabelig analytiker fra CAMERA, inviteres 'frivillige, der kan fungere som 'redaktører', til at sikre, at Israel-relaterede artikler på Wikipedia holdes fri for fordomme og fejl samt indeholder de nødvendige fakta og sammenhænge.'
Ikke desto mindre har senere, intern kommunikation afsløret, at gruppen ikke blot ønsker at holde sine aktiviteter hemmelige for medierne, offentligheden og Wikipedias administratorer, men at det materiale, man søger at få offentliggjort, indeholder uvederhæftige påstande, der bagvasker palæstinensere og muslimer og holder den sande historie om Israel skjult.

Vigtigt leksikon
Med over to millioner artikler på engelsk om ethvert tænkeligt emne er Wikipedia blevet en foretrukken kilde for mange internetbrugere verden over og en model for kollektive projekter. Åbenhed og ærlighed er blandt Wikipedias fundamentale principper. Alle og enhver kan skrive eller redigere artikler, men Wikipedia har strikse retningslinjer for procedurer omkring ansvarlighed med det formål at sikre kvalitet og forhindre sabotage, plagiater eller misinformation.
Det er på grund af disse forholdsregler, at artikler om vigtige sider af den israelsk-palæstinensiske konflikt stort set har været veldokumenterede, nyttige og objektive. CAMERA`s plan, der afsløres i de mails, Electronic Intifada har fået fingre i, vil forsøge at omgå kontrollen.
CAMERA er berygtet for sin strategi, der går ud på at kritisere praktisk taget alle, som ikke støtter en højreorienteret, pro-israelsk og fordomsfuld holdning. Gruppen har oven i købet anklaget redaktører og journalister fra det israelske dagblad Haaretz for at være 'ekstremister' og for at deltage i 'radikale anti-israelske aktiviteter'.
Jeffrey Dvorkin, tidligere presseombudsmand fra National Public Radio (NPR) i USA, der med jævne mellemrum er blevet kritiseret af CAMERA for postuleret pro-palæstinensisk ensidighed, skrev i internetmagasinet Salon i februar 2008, at 'CAMERA-folkene med deres kampagne mod NPR optrådte som håndlangere for gale personer' og citerede i den forbindelse telefoniske trusler, som han havde fået før CAMERA`s kampagner blev sat i værk.

Hemmelighedskræmmeri
I dokumenterne, som Electronic Intifada har fået, understreger CAMERA`s ledere behovet for hemmeligholdelse. I sin første aktions-opfordring beder afsenderen Ini om, at modtagerne 'ikke videresender den til folk fra nyhedsmedierne.'
I en opfølgende mail fra 17. marts, sendt til frivillige, forklarer Ini, at han ønsker at få de igangværende aktiviteter til at se ud, som om de er udført af uorganiserede enkeltpersoner. Han påpeger, 'at der ikke er behov for at reklamere med det faktum, at vi har disse diskussioner i gruppen'.
Ini forudser mulige indvendinger mod CAMERA`s taktik, og forestiller sig, at 'anti-israelske redaktører vil udnytte alt, der kan miskreditere folk, som forsøger at udfordre deres problematiske holdninger, og at disse vil være himmelhenrykte over at kunne afsløre, at en zionistisk sammensværgelse - den samme som kontrollerer bankerne og Hollywood - forsøger at overtage Wikipedia.'
Men hemmelighedskræmmeri og forvanskninger fremstilles som vejen til succes. Ini foreslår, at efter de frivillige har meldt sig som redaktører for Wikipedia, skal de 'undgå at redigere Israel-relaterede artikler i et kortere tidsrum'. Strategien skal 'afværge at det ser ud, som om de udelukkende er interesserede i ét tema' og derved slippe for uønsket opmærksomhed.'
Ini råder også de frivillige til, 'af indlysende årsager, at undgå at vælge et brugernavn, der identificerer dig som pro-israelsk, eller som kan afsløre dit rigtige navn for andre'.
For yderligere at dække over CAMERA`s organiserede redaktører, advarer Ini om, at 'man altid 'logger sig på', før man redigerer. Hvis man ændrer noget uden at være 'logget på', vil Wikipedia registrere éns computers IP-adresse, et nummer, der gør det muligt at finde frem til den benyttede computer.
En rutineret Wikipedia-redaktør, kendt under navnet 'Zeq', som ifølge de udsendte mails samarbejder med CAMERA, har også vejledt CAMERA`s frivillige om, hvordan de kan dække over deres forehavende.

Langsigtet projekt
I en mail på gebrokkent engelsk fra den 20. marts skriver Zeq: 'Du er helt sikkert ikke interesseret i at blive opfattet som forsvarer af CAMERA på Wikipedia'. Én af måde at undgå dette på er at redigere tilfældige artikler og skabe venner og ikke fjender - vi får brug for dem senere. Det hér er et maraton - ikke en sprinterdistance'.
Zeq afslører i en mail den 25. marts en anden Wikipedia-redaktør, 'Jayjg', som han mener, er en effektiv og uafhængig pro-israelsk fortaler. Zeq instruerer CAMERA-aktivister til at samarbejde med og lære af ham, men ikke at afsløre eksistensen af gruppen - ikke engang til ham - af frygt for 'det vil bringe ham i et dilemma, da han er meget loyal over for Wikipedia' og muligvis vil protestere over CAMERA`s fordækte taktik.

Neutrale administratorer
Fokus på hemmeligholdelse er åbenbart ikke kun en hjælp til i det skjulte at redigere artikler, men også for at gøre det lettere for CAMERA at overtage nøglepositioner i Wikipedia.
For Zeq er hovedmålet at få CAMERA-aktivister valgt som administratorer, det vil sige som redaktører, der kan omgøre beslutninger, andre har truffet, når der opstår uenighed. Når det kommer til diskussioner om 'varme' emner som Israel og Palæstina, er det ofte kun en 'uvildig administrator' - én, der anses for at være neutral, fordi han eller hun ikke har redigeret eller skrevet artikler om emnet - som kan træffe en afgørelse.
Men Zeq rådgiver i en mail fra den 21.marts om, at 'de, som vælger denne vej, bør holde sig fra enhver Israel-relateret artikel i en måned, indtil de kan samarbejde positivt med 100 Wikipedia-redaktører, der senere skal bruges til at stemme dig ind som administrator.' Først når CAMERA-akivisterne har fået held til at infiltrere og blive 'neutrale' redaktører, kan de bruge deres privilegier til at gennemtvinge deres egen politiske dagsorden.
Zeq foreslår desuden bevidst provokerende redigeringer af Palæstina-relaterede artikler. Han håber, at redaktørerne, som han forventer er palæstinensere, vil slette disse ændringer. Så kan CAMERA`s aktivister melde dem til administratorerne, så palæstinenserne kan blive straffet og få deres redaktionelle privilegier inddraget.

Propaganda skal ligne fakta
Gilead Inis tilbyder i sin mail fra den 17. marts særlig rådgivning for at få pro-israelsk propaganda eller holdninger til at ligne fakta og derved leve op til Wikipedias stringente retningslinier:
'Forestil dig eksempelvis, at du sletter eller redigerer en problematisk sætning i en artikel, der antyder at 'palæstinenserne bliver selvmordsbombere som en reaktion på Israels undertrykkende politik.' Du bør i en parentes skrive en bemærkning på artiklens diskussionsplatform - enten efter eller før du har foretaget rettelserne. Undgå at forsvare redigeringen ved at argumentere for 'at Israels politik ikke er undertrykkende, men udelukkende defensiv. Og palæstinenserne bliver åbenlyst selvmordsbombere af andre årsager, som for eksempel at de oplæres til had'. Beskriv i stedet hvordan denne sætning er en overtrædelse af Wikipedias politik og retningslinier. Én af de grundlæggende principper er, at tekster skal være markeret som 'Neutralt Synspunkt', eller 'Personligt Synspunkt'. Det vil altså være bedst at skrive på diskussionsplatformen, at 'denne sætning er en overtrædelse af Wikipedias 'Neutralt Synspunkt-politik', da beskrivelsen af Israels politik er et 'Personligt Synspunkt'. Tilføj, at eksperter i Mellemøsten ofte anfører, at årsagerne til, at palæstinensere beslutter sig til at blive selvmordsbombere, er at de oplæres til had og glorificering af martyriet i det palæstinensiske samfund....'
I realiteten er der gennemført adskillige undersøgelser, som afkræfter en palæstinensisk 'oplæring til had' eller 'glorificeringen af martyriet' som årsag til selvmordsbomberne. Alligevel er sådanne påstande pro-israelske aktivisters foretrukne argument. Man forsøger derved at aflede opmærksomheden fra konsekvenserne af Israels besættelse og andre veldokumenterede og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne som årsagen til volden.

Specifikke artikler
Zeq udpeger specifikke artikler, som bør være mål for den form for 'behandling'. Det er artikler om fordrivelsen af palæstinenserne, årsagerne til fordrivelsen i 1948, om Hamas, om arabiske statsborgere i Israel, om anti-zionisme, det palæstinensiske folk og palæstinensernes ret til at vende tilbage.
Interessant nok, så fokuserer CAMERA`s redaktører også på en artikel om 'Islams tidligste tider, hvor begrebet 'Dhimmi' tilbød en særlig status for ikke-muslimer, der historisk satte jøderne i stand til at bo i muslimsk-regerede lande, samtidig med at andre jøder blev forfulgt i det kristne Europa. Pro-israelske aktivister har ofte forsøgt at beskrive 'Dhimmi' som en slags Nürnberglove, for at nedgøre muslimsk kultur og retfærdiggøre zionisternes uhistoriske påstande om, at jøder aldrig ville kunne leve i fred i et land, hvor flertallet er muslimer.
Blandt mail`ene er der også en diskussion om, hvordan man skal foretage ændringer i en artikel om massakren mod palæstinensiske civile i landsbyen Deir Yassin, begået af zionistiske militser den 9. april 1948.
CAMERA-aktivister, som ikke har været i stand til direkte at benægte massakren, jagter i stedet citater fra 'ansete historikere', der kan rejse tvivl om den. Deres strategi er ikke forskellig fra de, som forsøger at rejse diskussioner om evolutionen eller globale klimaforandringer uanset de videnskabelige beviser - blot fordi disse fakta ikke stemmer overens med deres holdning.
Zeq har allerede foretaget omfattende redigeringer af Wikipedias artikel om Rachel Corrie, den nordamerikanske fredsaktivist, der blev dræbt af en israelsk soldat i den besatte Gaza-stribe den 16. marts 2003. Som et resultat af dette og andre redigeringer, er Zeq selv blevet en kontroversiel skikkelse blandt Wikipedias redaktører, hvilket antyder at hans taktik med hemmelighedskræmmeri måske ikke er så effektiv.

Vi går i krig
Ikke desto mindre råder Zeq CAMERA-aktivister til at være tålmodige og holde lav profil, indtil de er stærke nok. 'Vi drager i krig efter vi har opbygget vores hær, bevæbnet og trænet den', skriver han den 9. april. 'Så hvis du er interesseret i at vinde denne krig, så hjælp os venligst med at opbygge vores hær. Lad os ikke forfalde til hastværk og dermed ikke opnå noget, eller blot en lille smule.'

Artiklen er skrevet af folk på netavisen Electronic Intifada i april 2008.

Seneste nyt 22. april 2008.
En plan fra den pro-israelske pressionsgruppe CAMERA om at 'dreje' det internetbaserede leksikon Wikipedia i en mere pro-israelsk retning, synes at have lidt skibbrud efter Electronic Intifadas (EI) afsløringer.
EI offentliggjorde den 21. april e-mails og opfordringer til aktion afsendt af CAMERA`s stab til aktivister på en hemmelig liste, med instruktioner til kommende redaktører om, hvordan de kan omgå Wikipedias system, og derved få fremmet deres ensidige pro-israelske dagsorden uden at blive opdaget.
Efter EI`s afsløring informerede Gilead Ini, der er medlem af CAMERA`s ledelse og Wikipedia-redaktør, medlemmer af gruppen om at 'da den anti-israelske propaganda-hjemmeside, Electronic Intifada, har besluttet at udbrede indholdet af vore diskussioner, har jeg enten midlertidigt eller permanent lukket for adgang til gruppen i håb om at medlemmernes personlige kontaktoplysninger ikke vil blive offentliggjort.'
I mellemtiden har Wikipedias administratorer ekskluderet Zeq, den redaktør, som bistod CAMERA med at skaffe redaktører til at omgå Wikipedias kvalitetskontrol. Zeq har fået forbud mod at redigere Israel- og Palæstina-relaterede artikler og administratorerne diskuterer yderligere tiltag.
Med afsæt i beviserne fra de e-mails, som EI har offentliggjort, har Wikipedias redaktører anklaget Zeq for at have overtrådt Wikipedias grundlæggende principper og retningslinier. Som svar påstår Zeq, at anklagerne var resultat af en 'sammensværgelse'. Zeq gik så vidt som til at påstå, at EI 'måske selv har fundet på historien, selv har dannet gruppen eller selv har udsendt 'spøgelses-mail`ene'.
Electronic Intifada har i dag offentliggjort flere emails, som udstiller CAMERA`s plan yderligere. Disse mails afslører også, at når Zeq er villig til at anklage andre for at være fordomsfulde, så burde han måske også kritisere sig selv. I en mail kommenterer han en redaktør, som han anser for at være 'anti-islamisk' og som et ekko af den slags anti-semitisk tankegang, som CAMERA ser overalt, tilføjer Zeq at 'den anden side' - med åbenlys reference til palæstinensere og muslimer - 'er velorganiseret, og kontrollerer Wikipedia.'
Oplysninger, som EI har indhentet, antyder at det er en overdrivelse når Gilead Ini påstår at flere end 50 frivillige har meldt sig til at deltage i CAMERA`s plan, og at gruppen har planer om at uddanne dusinvis af nye redaktører og administratorer over en længere periode. På tidspunktet, hvor Electronic Intifada afslørede planen, var færre end 12 personer aktive. Da initiativet åbenlyst var i sin indledende fase, er det kun en håndfuld, der fungerer som Wikipedia-redaktører.