Som litograf har Mogens Høver hjulpet mange kendte kunstnere. Nu er det amatører på aftenskole, der har glæde af hans talent. Selv har han kastet sig over at fortolke Bertolt Brecht

af Bjarne Nielsen
Mogens Høver er for langt de fleste mennesker kendt som tidligere forbundsformand for Litografforbundet og ledende kommunist.
Høver gik på efterløn som 60-årig i 1990 og er i dag en ungdommelig og fortsat aktiv pensionist, blandt andet i Enhedslisten. Straks efter han stoppede som forbundsformand, begyndte han at male på hel tid. Som litograf har han `hjulpet` mange kendte kunstnere. Nu er det amatører på aftenskole, der har glæde af hans talent.

Høver og Brecht
På et tidspunkt deltog Høver og hans hustru Lis i et dansk-svensk kor - og orkesterseminar på Vejstrup Ungdomshøjskole, hvor de kom til at arbejde med den svenske komponist Håkan Carlssons kor og orkesterværk 'Svendborg Digte'. Musik der var baseret og inspireret af Bertolt Brechts eksildigte.
- Jeg besøgte Brechts Hus i Skovsbostrand ved Svendborg, hvor han skrev nogle af sine bedste skuespil og sin store samling Svendborgdigte, og blev så begejstret, at jeg ansøgte om en fem ugers arbejdsperiode - og fik det. Jeg gik straks i gang med at male billederne til Brecht serien og udstillingen `Et billeddigt i ord, toner og malerier` hvor så Håkan Carlsson dirigerede værket med Oktoberkoret og blæserorkesteret Röda Kapellet. Håkan havde valgt ni digte til kompositionen, og det var de samme ni digte, jeg har forsøgt at fortolke med tre-fire billeder til hvert digt.
- Hver dag stod jeg i Brechts hus og malede fra ti formiddag til sent på eftermiddagen. Ja nogle gange til ud på aftenen.
- Mine billeder referer til noget, der skete for 70 år siden og som alligevel giver ubehagelige associationer til vor tid, hvor flygtninge fra diktaturer og krigshærgede lande søger asyl i Danmark og samtidig længtes efter at komme hjem.
- Brecht var privilegeret, fordi han fik huset på Skovsbostrand og fordi han havde en gruppe kulturradikale, som tog vare på ham. Sådan var det for de færreste flygtninge. Mange jøder såvel som kommunister, socialdemokrater og andre modstandere af naziregimet blev sendt til Tyskland, til tugthuse, galger og koncentrationslejre.
Har du nogen personlige relationer til den periode?
- Nej jeg var barn under besættelsen, men min far var modstandsmand og vi havde en flygtning der boede hos os. En dag var hun væk. Hun rejste vistnok til Sovjet. Det var med til at forme mine livsholdninger.

Skøn læretid
Du er nærmest født kommunist?
- Ja. Hurtigt efter krigen kom jeg i lære som litograf.
Det var vel ikke almindeligt dengang?
- Nej, men hele min skoletid havde jeg en lærer som tilskyndede mig til at tegne og gav mig materialer med hjem.
Det var ikke dine forældre?
- Nej, min moder var tobaksarbejder og min far der havde været karetmager i Kolding, var blevet typograf efter vi flyttede til København. Far var med stil at stifte DKP i Glostrup og var på delegationsrejse til Sovjetunionen i 1934.
Din læretid?
- Det var den gamle mesterlære. Men lærlingemiljøet var skønt. Vi gik til koncerter. Læste kinesisk, russisk og amerikansk litteratur og diskuterede alt muligt. Der var mange unge venstreorienterede dengang. Det var der tradition for i vores fag.
Du blev fagligt og politisk aktiv?
- Ja, ret hurtigt blev jeg formand for lærlingene og så gik det slag i slag. I foråret 1956 meldte jeg mig ind i DKP. Det var kort før Ungarnsopstanden.
Det må have været hårdt?
- Ja, men selv om jeg da var eneste kommunist i bestyrelsen, ville de ikke vælte mig.

Måske realistisk
Hvorfor har du valgt maleriet som udtryksform?
- Det interesserede mig fra barnsben og har gjort det lige siden.
Hvad kalder du din stil?
- Måske realistisk.
Er du politisk kunster?
- Det bliver jeg ofte beskyldt for at være. Og mine serier om Guantanamofangerne og Brechtserien er jo klart politiske, da de udover at kritisere USA's krig i Irak og Hitlers i 30`erne, jo også appellerer om et andet menneskesyn. Men jeg maler jo også blomster og vaser. Hver onsdag maler jeg efter model i kunstnersammenslutningen 18. november`.
Er Brecht aktuel i dag?
- I allerhøjeste grad. Det han skrev i sine digte og teaterstykker dengang er et oprør med kapitalismen, for solidaritet og et andet menneskesyn. Det er der stadig brug for. Måske mere end før. Man kan hele tiden finde nye sider og lag i hans produktion. Derfor fortsætter jeg også med at udvide Brechtserien.
Brecht skriver et sted, at kommunistisk moral er uadskillelig fra bekæmpelsen af borgerlig moral. Er der en speciel kommunistisk moral?
- Tja`e det er der vel. Helt hvordan ved jeg ikke, men jo.
Besidder du den?
- Jeg har været mere firkantet og stejl, men alderen og tiden har gjort mig rundere.
Er Brecht svær at fortolke eller gendigte som du jo nærmest gør?
- Det har været meget udfordrende, for hvordan maler man begrebet `du skal være nøgtern`? Men for eksempel digtet `Stæreflokkene` rummer jo mange billeder, så der er flere muligheder.
Er digtet `tanker om eksilets varighed ikke defensivt - opgivende?
- Det syntes jeg absolut ikke. Måske første halvdel. Men hele billedet med det lille kastanjetræ der ligesom digtene om det lille blommetræ, som vi mennesker skal plejes, vandes og stimuleres for at kunne leve, er positivt og livgivende.
Efter succesen i Svendborg, hvad så?
- Det har været meget inspirerende for mig at arbejde i Brechts hus. Nu skal udstillingen til Silkeborg i september og være en del af et Brecht arrangement på Dortheavej sammen med Marianne Knorr i november. Næste år vises den i Odense og Tyskland har vist interesse. Og som sagt er jeg i gang med at supplere udstillingen i takt med jeg finder nye lag i hans tekster.

Ældre unge
Efter interviewet viser Høver mig rundt i hjemmet i Hellerup, hvor der hænger masser god kunst på væggene af såvel ham selv som kollegaer. I medens lyder tonerne fra Theodorakis kantater, som hustruen Lis arbejder med for Oktoberkoret.
En dejlig inspirerende eftermiddag hos to ældre ungdommelige kommunister, hvor kulturen fortsat spiller en stor livgivende rolle.

Sangen om stæreflokkeneVi brød op i oktober måned i provinsen Suiyuan.Vi fløj rask i sydlig retning uden at ændre kurs.Gennem fire provinser fem dage i træk.Flyv hurtigere, sletterne venter.Kulden tár til og der er varme.Vi flyver nu over sletten i provinsen Hunan.Under os ser vi store netog ved hvorhen vi flyver fem dage i træk.Sletterne venter. Varmen tár til og døden er os vis.Bertolt Brecht
Tanker om eksilets varighed 1Slå ikke noget søm i væggenSmid frakken på stolen!Hvorfor indrette sig for fire dage?De vender tilbage i morgen.Lad være at vande det lille træ!Hvorfor plante et træ til!Før det er så højt som et trappetrinGår du glad bort herfra.Træk kasketten ned i panden, når folk går forbi!Hvorfor blade i en fremmed grammatik?Meddelelsen der kalder dig hjem.Er skrevet på et sprog du forstår.Bertolt Brecht
Tanker om eksilets varighed 2Se sømmet som du slog i væggen:Hvornår regner du med at vende tilbage?Vil du vide, hvad du inderst inde tror?Dag efter dagArbejder du på befrielsen.Du sidder i dit kammer og skriver.Vil du vide, hvad du mener om dit arbejde?Se det lille kastanjetræ i hjørnet af gårdenSom du slæbte en kande vand over til!Bertolt Brecht
BlommetræetI gården står et blommetræ, så lille, svært at tro og seDet har et gitter om sit sted, så det ikke trædes ned.At løfte sig og blive stor, at vokse i sin jord –Hvor gerne det end vil – umuligt! For der skal solskin til.Nej, aldrig en blomme bær’ det, men et blommetræ er detskønt hæmmet, næppe glad, man ser det på dets blad.Bertolt Brecht