Over halvdelen af de ansatte i 3F Sommervej betaler hver mandag 20 kroner til Arbejderen
Med jævne mellemrum kommer der en indbetaling til Arbejderens Støttefond, hvor afsenderen er 'Arbejderens Venner, Sommervej'.
Nu findes der 27 veje i Danmark, der hedder Sommervej, men det er ikke svært at finde ud af, at pengene kommer fra Sommervej, 8210 Århus V. Her ligger fagforeningen 3F Transport, Logistik og Byg, hvor Arne Knudsen er faglig sekretær.
Vi har spurgt ham, hvem 'Arbejderens Venner, Sommervej' egentlig er:
- Da vi startede den nye fagforening, spurgte jeg alle dem, der arbejder her, om de hver mandag ville betale 20 kroner til Arbejderen. Ud af de omkring 35, der arbejder her, betaler en 18-19 stykker, og nogle gange kommer der også bidrag fra medlemmer, der kommer forbi.
- Arbejderen er et glimrende redskab til at få gang i snakken på kontoret. Så vi har avisen liggende fremme i afdelingen, i frokoststuen og i indgangen. Nogle klubber har tegnet abonnement til deres bestyrelse. I min egen klub, murerne, har vi givet bestyrelsesmedlemmerne et halvt års abonnement, herefter må de så selv betale. Murerne har også et sommerhus, der hele sommeren abonnerer på Arbejderen.
Her i 2008 har 'Arbejderens Venner, Sommervej' indtil nu indsamlet 15.000 kroner til støttefonden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278