25 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bistandsklient får filmstøtte

Bistandsklient får filmstøtte

Fredag, 05. september, 2008, 00:00:00

De danske biblioteker råder over en filmskat på mere end 50.000 forskellige titler og køber løbende et udvalg af såvel dokumentar- som spillefilm - og mange film kan lånes allerede få måneder efter biografpremieren. Bibliotekerne udbygger også hele tiden deres samling af filmklassikere

Bibliotekernes fælles portal, bibliotek.dk, har nu lanceret en særlig filmsøgeside, hvor du let kan finde dine filmfavoritter og bestille dem hjem til dit lokale bibliotek.
Du er altså ikke begrænset til at låne de film, dit eget bibliotek råder over, men kan få adgang til alt, som står på bibliotekshylderne rundt om i hele landet.


BUSTER er på vej
Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge, også kaldet BUSTER, finder sted fra den 19. til 26. september og præsenterer ikke færre end 140 film.
En del af dem vises i fire konkurrenceprogrammer bestående af henholdsvis film for børn, film for unge, kortfilm og dokumentarfilm, ligesom filmfestivalen omfatter tre tematiske serier:
'BUSTER`s virkelige verden' fokuser på børn i arbejde, unge, mødre, autisme og fascisme. 'BUSTER prøver kræfter' beskæftiger sig med mere muntre emner som breakdance, capoeira og beatboxing, mens 'BUSTER Jorden rundt' består af en håndfuld angiveligt gribende film fra Brasilien.


Bistandsklient får filmstøtte
Dronning Margrethe har fået 650.000 kroner i filmstøtte til et projekt, som hun planlægger sammen med filmmanden Jacob Jørgensen, skriver B.T.
Dronningen er manuskriptforfatter på kortfilmen over H. C. Andersens eventyr, som kommer til at hedde 'De vilde svaner'.
De to har tidligere arbejdet sammen. Ifølge bladet fik dronningen ideen til at filmatisere Andersens eventyr 'Snedronningen' og Jacob Jørgensen, der fornemt bliver kaldt 'kongehusets foretrukne hoffilmmager', var med på ideen.
Dengang lavede dronningen collager fra blade og kataloger til den 24 minutter lange computeranimation af eventyret. 'Snedronningen', som Margrethe også lagde sin affekterede stemme til, er gået verden over og har været en stor salgssucces for DR, der også støtter det nye projekt økonomisk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur