Om Carina Christensen har de samme visioner som Brian Mikkelsen er uklart. Faktisk er det uklart om hun overhovedet har nogle visioner eller er engageret i kulturen. Men det gør måske heller ikke noget

af Birthe Sørensen
Danmark har fået en ny kulturminister, Carina Christensen, hende med de våde hundeøjne. Af nogle kaldet regeringens vandrepokal - hun har inden for de sidste knap to år nået hele tre ministerier.
Carina Christensen er møbelfabrikant og det skal bestemt ikke falde hende til last. Det er oven i købet måske en fordel, eftersom Brian Mikkelsen for kun et par uger siden udråbte dansk design til at være 'kultur- og erhvervspolitisk satsningsområde'. Det står at læse i Brian Mikkelsens 'visioner for den kulturpolitiske indsats på en række områder inden for kunstens og kulturens verden'.
Om Carina Christensen har de samme visioner er uklart. Faktisk er det uklart om hun overhovedet har nogle visioner eller er engageret i kulturen. Men det gør måske heller ikke noget. DR`s P4 kunne således her til morgen mønstre en ekspert, som mente det var en fordel for en minister ikke at vide noget som helst om det område, han eller hun skal være minister for. En minister skal nemlig være politiker og ikke embedsmand. Så længe leve uvidende ministre, som træffer beslutninger om alt mellem himmel og jord.

Bureaukrati og værdikamp
Måske er det også sådan Brian Mikkelsen har grebet det an. I hvert fald er det ikke kun pæne skudsmål han får med sig fra kulturlivets aktører. Bortset fra Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen, som har 'ekstrem respekt for den måde, Brian Mikkelsen har ageret offensivt i forhold til filmbranchen'. Nu er filmbranchen jo også en branche, hvor der bruges og tjenes mange penge, så det forklarer nok Brian Mikkelsens store engagement.
Til gengæld er Gyldendals forlagsdirektør Johannes Riis langt mere forbeholden. I dagbladet Information giver han udtryk for at Brian Mikkelsens har efterladt et kulturministerium, der fungerer på helt andre præmisser, end det han overtog:
'Han har været fortaler for sponsering og fondsfinansiering. Jeg er ikke imod nogen af delene, men jeg er modstander af, at det private får så stor en vægt i kulturpolitikken, for i det øjeblik, der ikke længere er højkonjunktur, kommer pengene til at sidde noget fastere, end de gør nu', siger Johannes Riis.
Og han fortsætter:
'Den centralisering og bureaukratisering, han har indført i sin ministerperiode, har betydet, at det er blevet sværere og sværere for forlagene at få et samarbejde i stand med ministeriet. Vi havde tidligere et glimrende samarbejde med Litteraturinformationscentret, men efterhånden som man fik oparbejdet dette kæmpe bureaukrati i Kunststyrelsen, er det blevet sværere og sværere at trænge igennem.'
Ak ja - selv inden for kulturens område er det lykkedes for regeringen at skabe mere bureaukrati. Og Gyldendals direktør slutter med denne svada: 'Jeg vil huske ham for hans vældige tilfredshed med det, han selv har sat i gang. En sådan lidt kortsynet glæde ved den øjeblikkelige succes og måske en horisont, der ikke rækker så langt frem. Og så synes jeg, han har udvist en bemærkelsesværdig evne til ikke at lære af sine fejl.'
Der er vist ingen tvivl om, at noget af det, som Brian Mikkelsen selv er mest tilfreds med, er den værdikamp, som han har ført fra Kulturministeriet. Som bekendt er han blevet mobbet i sin skoletid, og det har tilsyneladende ført til, at han ser røde lejesvende overalt - eller muslimske fundamentalister, som truer den danske kultur. Det var som bekendt ham, som på det konservative landsråd i september 2005 sagde: 'En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk.'

Kommercielle visioner
Men tilbage til møbelfabrikant Carina Christensens visioner. Dem var der ikke mange af da hun tiltrådte som kultur- og medieminister. Men hun erklærede, at hun interesserede sig meget bredt for kunst og kultur, og at hun lige har lånt en bog om Obama på Folketingets bibliotek, og senest har set 'Mamma mia' i biografen.
Til gengæld har Journalisten.dk gravet lidt i arkiverne og fundet frem til, hvordan hun har markeret sig på det mediepolitiske område:
'Alting er jo en prioritering. Vi har valgt at nedprioritere støtten til de ikke-kommercielle lokal-stationer og i stedet give de kommercielle bedre økonomiske vilkår og en chance for at skabe kvalitets-tv,' udtalte hun til Timecodes.dk i 2004 med tilføjelsen:
'Vi ser gerne, at der kommer flere stærke aktører i det danske medielandskab, og så er offentlig støtte ikke vejen frem. Vores ønske er et frit mediemarked med så mange medievirksomheder som muligt, og her klarer de kommercielle virksomheder sig altså bedst.'
Carina Christensen går også ind for, at DR skal lægge mere produktion ud til andre producenter. Det var i hvert fald meldingen til Producentforeningen, da hun op til folketingsvalget i 2004 blev bedt om at svare på 12 mediepolitiske spørgsmål.
Ved samme lejlighed erklærede hun, at de to public service-forpligtede tv-stationer fortsat skal engagere sig i dansk film-produktion, at der skal investeres yderligere i uddannelse i udvikling og produktion af computerspil, og at privatiseringen af TV 2 bør fastholdes:
'Ja. Vi bør hurtigst muligt komme i gang med privatiseringen af TV 2, så stationen kan blive økonomisk uafhængig af statsmagten og agere frit på det danske mediemarked til gavn for seerne,' lød svaret fra Carina Christensen.
Som det kan ses er der ikke meget nyt under solen. Og det er selvfølgelig heller ikke hendes mission. Hun skal blot vedligeholde et ministerium. Det er og bliver desværre konservativ politik af værste skuffe.