Viden er hverken neutral eller objektiv. Der forligger altid en række tilvalg eller fravalg når viden skal strukturers og formidles. Velkommen til et nyt leksikon

af Mikael Strandbech
Et leksikon er ikke bare et leksikon. For den viden, der står i leksikons, er hverken neutral eller objektiv. Der må nødvendigvis lægge en beslutning bag de valg, der foretages indholdsmæssigt og formmæssigt, når man indsamler og strukturer viden - også i et leksikon.
Det vil denne anmeldelse sætte fokus på gennem at sammenligne det nyudkomne bog Filosofisk Leksikon med de frit tilgængelige internetleksikons Wikipedia og Leksikon for det 21. Århundrede
Filosofisk Leksikon rummer 1300 opslag som er afgrænset til 'vestlig tænkning og erkendelsesformer' indenfor filosofi, og en række andre fag herunder samfundsvidenskaberne og politisk filosofi. Opslagene er skrevet af navngivne forfattere.
Wikipedia huser omkring 93.000 opslag på dansk om alt fra filosofi til den seneste udvikling indenfor populærkulturen. Opslag til leksikonet skrives af brugerne selv, der ligeledes opdaterer, overvåger og redigerer.
Det 21. århundrede leksikon indeholder 3200 opslag om alt fra filosofi til græsrodsbevægelser. Leksikonet er selvudnævnt venstreorienteret. Opslagene er skrevet af navngivne forfattere.
Hverken Wikipedia eller Leksikon for det 21. århundrede begrænser sig til vestlig filosofi.

Opslag på Rousseau
Et opslag på Jean Jacques Rousseau giver i alle tre leksikons en længere tekst. Forskellene, det vil sige det, som det enkelte leksikon fremhæver frem for de andre er følgende:
I filosofisk leksikon er der meget få biografiske detaljer. Det understreges at Rousseaus bog 'Emilie' er et 'hovedværk indenfor pædagogikken'. Rousseaus umoderne kvindesyn fremhæves. Vægten i opslaget er ligeligt fordelt på bøgerne 'Emilie' og 'Samfundspagten'. Tematikken i disse bøger omhandlende henholdsvis 'individ' og 'samfund' beskrives godt og fyldigt, om end en smule tørt. Det understreges, at Rousseaus forståelse af begrebet 'Almenviljen', er genstand for meget forskelligartede tolkninger.
I Wikipedia lægges der meget stor vægt på de biografiske omstændigheder. Og disse omstændigheder, der blandt andet indebærer at alle Rousseaus fem børn kom på børnehjem bruges til en konklusion angående Rousseaus arbejde 'det kan sagtens være, at den pædagogik Rousseau fremstiller, ikke skal forstås som noget der kommer fra hjertet, men snarere en stiløvelse'. Men i øvrigt forklares Rousseau`s pædagogik ikke nærmere, men tilskrives 'en epoke indenfor pædagogikken, idet den gik ind for en fri opdragelse af barnet'.
Hovedvægten i opslaget lægger på beskrivelsen af 'Samfundspagten'. En beskrivelse der både er springende og indforstået.
Leksikon for det 21. Århundrede giver også en række biografiske detaljer, for eksempel nævnes det at Rousseau kommer fra et håndværkerhjem. Hovedvægten i opslaget går på at forklare Rousseaus forståelse af begreberne 'det naturlige menneske', 'moral', 'frihed' og 'fornuft'. Det er hovedsagligt de politiske begreber der behandles, imens de pædagogiske ikke uddybes. Beskrivelsen er holdt i et enkelt men samtidigt levende sprog, hvilket letter formidlingen. Til sidst konkluderes der en uadskillelig sammenhæng imellem de to bøger 'Emilie' og 'Samfundspagten':
'Rousseau udsendte med vilje 'Emile' samtidigt med 'Samfundspagten', thi et frit samfund må befolkes med frie mennesker'.

Viden er hverken neutral eller objektiv
Det ville være både letsindigt og overilet at udlede en bastant konklusion af et enkelt opslag i de tre leksikons. Men formentlig vil De, kære læser, også på baggrund af denne anmeldelse give mig ret i, at viden hverken er neutral eller objektiv, men at der forligger en række tilvalg eller fravalg når viden skal strukturers og formidles.
Og forhåbentligt kan denne anmeldelse samtidigt understrege behovet for flere forskellige kilder til vor viden, så derfor: velkommen til den nye dreng i klassen.

Filosofisk Leksikon. Red. Knud Michelsen o.a. 528 sider. 499 kroner. Gyldendal. 2008. Er udkommet.