To begreber spiller en vigtig rolle for Helle Nielsens digtning, nemlig klassebevidsthed og livsglæde. Hun er kommunist og udgiver i dag sin første digtsamling

af Ester Christiansen
I dag udkommer en digtsamling med digte af Helle Nielsen. Titlen er 28 bogstaver - digte om altings revolutionære enkelthed.
Arbejderen har sat Helle Nielsen stævne for at få en snak om, hvorfor hun skriver digte og nu har fået dem udgivet.
- Jeg har skrevet digte fra jeg var 30 år, forklarer Helle Nielsen og lader hermed forstå at hun har passeret de 50.
- Digtene er som regel endt i skrivebordsskuffen, men jeg har altid vidst, at en dag skulle de udgives. Alle mennesker er gode til et eller andet. Jeg kan ikke male med en pensel. Men jeg kan male med ord.
- Min datter plejer at sige: 'Mor, du maler små billeder med ord'. Og hun har ret. Jeg betragter også selv mine digte som små ordmalerier. Jeg føder sætningerne i hovedet, og på et tidspunkt får jeg lyst til at dele dem med andre, og så skriver jeg dem ned. Men jeg tror ikke at jeg ville have haft mod til at få mine digte udgivet, hvis ikke jeg havde været kommunist.

Hvordan hænger det sammen?
- Det kræver jo lidt mod sådan at give sig til at udgive digte, og det mod havde jeg nok ikke haft uden min klassebevidsthed. Og desuden synes jeg det er vigtigt at have et budskab.
- Det at have været med i den kommunistiske bevægelse har givet mig indsigt i hvordan samfundet er bygget op, at der er forskel på menneskers livsbetingelser. Det har givet mig klassebevidsthed. Der er to begreber der spiller en vigtig rolle for min digtning, nemlig klassebevidsthed og livsglæde, og de er blevet mit budskab.

Klassebevidsthed
Har du fået klassebevidstheden med dig fra dit barndomshjem?
- Både ja og nej. Mit barndomshjem var borgerligt, for mine forældre var kroejere i Aalborg-forstaden Lindholm. Men kvarteret var et udpræget arbejderkvarter med en stor cementfabrik. Og på kroen blev dørene skam lukket, så de arbejdere der sad i krostuen ikke skulle vise sig inde i den fine stue, hvor embedsmændene og sognerådsmedlemmerne var samlet. Der var ternede duge i krostuen og hvide duge hos 'de fine'.
- Men samtidig var vi jo også vendelboer og efterkommere af Skipper Klement med en udpræget retsfølelse og frihedstrang. I krostuen hang et skilt på væggen med teksten: 'Først så løb de morsingboer, siden dem fra Thy. Til sidst så kom de vendelboer, de ville ikke fly!'
- Så klassebevidstheden har jeg både fået derhjemmefra og via medlemskabet af den kommunistiske bevægelse, som har givet mig indsigt i marxismen, og en forståelse af at alting forandrer sig dialektisk. På den måde er marxismen blevet det redskab, som jeg kan bruge til at fortolke og forandre verden.
- Villy Fuglsang har blandt andet lært mig at tænke dialektisk. Han sagde: Prøv at se på vandet, du bader i, Helle. Det bevæger sig og selv om du synes at bølgen kommer tilbage, så er det aldrig det samme vand. Alting bevæger sig, Alt er i udvikling. Mange mennesker mangler redskaber til at lave om på tingenes tilstand, de vender problemerne indad mod sig selv og psykologiserer alting. Marxismen giver os handlemuligheder til at forandre verden.

Livsglæde.
Men hvordan kommer livsglæden så ind billedet?
- Den har jeg også fået med mig fra den kommunistiske bevægelse. Jeg blev først medlem af Kommunistiske Studenter og siden - i 1975 - af DKP. Og med i rygsækken har jeg det sammenhold og kammeratskab, som jeg mødte her. Det er en uvurderlig skat, en livserfaring, som jeg ikke ville være foruden.
- Samtidig var det jo også der, hvor jeg stiftede bekendtskab med marxismen, og lærte at man kan have en verdensanskuelse på et videnskabeligt grundlag. Den lærdom er blevet en naturnødvendighed for mig, den er blevet en obligatorisk del af min tænkemåde, lige så nødvendig som at trække vejret.

Hvor står du så i dag?
I dag er jeg medlem af KPiD, og hvis du spørger mig hvordan jeg ser på fremtiden for de kommunistiske partier i Danmark, så vil jeg sige, at vi simpelthen bliver nødt til at arbejde sammen. Vores opgave er at skabe et socialistisk samfund og det kan vi kun gøre, hvis vi står sammen og få oprøret bredt ud til at omfatte alle antimonopolistiske kræfter.

---

Reception
I anledningen af udgivelsen af Helle Nielsens digtsamling afholdes reception i Socialisternes Hus, Nytorv 13 B i Aalborg i dag kl. 17.00.

Bogen '28 bogstaver - digte om altings revolutionære enkelthed' er udgivet af Forlaget Arbejderen og koster 98 kroner. Den kan købes ved henvendelse til Forlaget Arbejderen, tlf. 35 35 17 87 eller via hjemmesiden.

---

L somlivsglæde er menneskesindets kernekraftsom solen er jordensluftens og vandets og vindenshavstrømmenes og regnens.Livsglæde er livets sammenhængskraftsom atomernes bindingsenergii alt hvad der beståraf levende og dødt.Livglædens pris er lidelsenfor alt levende lider hver dag.Og lidelsen er menneskesindets tyngdekraftsom jorden er alle legemers i frit faldder falder og falder mod dens centrum.Lidelsen er vores jordforbindelseog vores ansvar for hinanden.
M sommonopolkapitalismens økonomiske magtherredømmei hele verdener det kapitalistiske samfundssystemsnaturlige henfaldsom kernereaktioner i ustabile atomerder sønderdeles og udsender radioaktiv stråling.Det kapitalistiske samfundssystemer en døende kæmpestjerneen hvid dværgmed ti gange solens masseder hele sit liv har været en slagmarkaf tryk og modtrykholdt oppe af modsætninger i sit indre.Nu skrumper den ind til et par kilometeri diameter.Så medtaget af sin egen tyngdekrafts trykat ingen anden kraft er stærk noktil at afværge dens sammenbrudkoncentrerer den sit stoftil et degenereret plasmaog knuser sig selvi en kaotisk virkelighedhvor alle værdier har mistetderes rette identitet.Systemet er en kollapsaret altopslugende sort hulmed en tiltrækningskraftså begærligat intet undslipper dets horisont.Stjerner, måner, kometer og planeternatur, dyr og menneskerfølelser og intelligensvidenskab, arbejde og kunstkærligheden, livet og dødenforsvinder fra menneskenes daglige livpå jorden.Lidelsernes tyngdekraft er så enormog livsglæden opslugessammen med lysetind i systemets knusende mørke.I Stillehavetliggerlige nuflere tusindemissilbårneatomsprænghovederpå amerikanske ubådeog venter.Det samme gørflere hundredei Europa.Epilog.Menneskesindets livsglædeer som det oprørte verdenshaven kæmpe turbine, en frådende livskraftaf milliarder af boblende nye universerder løsriver sig fra det gamleog skyller op på kysten.Små skummende guerillakrigereletter ind over landetog rejser sigsom ganske almindelige menneskerder vender sig mod det nye.