Hvor første del af Arn-filmene var gumpetung, letter denne anden del rent filmisk for alvor. Men i indhold mangler ¤¤Arn - ved vejens ende¤¤ stadig politik

af Anders Fenger
'ARN - riget ved vejens ende' sendes tempelridderen Arn på en sidste drabelig mission i den arabiske ørken mod den saracenske hærfører Saladin, før han kan vende hjem til sit eget land Sverige - og endelig gifte sig med Cecilia, der er lukket inde på et nonnekloster.
Har du ikke set første del af
'Arn - Tempelridderen' fra 2007, gør det ikke noget. Filmen var tung som en dobbeltdækker, der kun langsommeligt kom op på 30 kilometer i timen, hvor tophastigheden i Jan Guillous bøger jo er langt over de 110.
Du kan derfor springe lige på nummer to. Den anden del fungerer nærmest som en selvstændig film. Plottet er i orden, spændingen konstant, filmen hænger sammen og især fotograferingen er imponerende. Men det politiske indhold, som den samfundskritiske Jan Guillous bøger er spækket med, er pillet ud af 'Arn - ved vejens ende'.

Politisk film?
Selv sagde Jan Guillou i et interview i februar om filmene.
'Man kan ikke have politiske forventninger til en film på samme måde som med en roman. Politiske aspekter er altid uhørt vanskelige at overføre fra bøger til film, uden at det bliver åbenbart propagandistisk og dermed ikke fungerer. Filmen kan give en følelsesmæssig anelse af disse ting. Eksempelvis af at ridderne kom mere tolerante hjem fra Det Hellige Land, end da de red ud'.
Jo, det kan forfatteren til Hamilton-bøgerne i og for sig have ret i. Men hvorfor pille så mange knaster ud af træet, så det risikerer at visne lige fra starten?
Og man kan ikke forvente, at biograf-publikum ved, at Jan Guillou netop har skabt Arn-sagaen for at vise, at tempelriddernes imperialisme dengang fuldt ud er at sidestille med vore dages vestlige krigseventyrere i Mellemøsten.
Guillou er også ude med et budskab om tolerance over for det fremmede, samtidig med at han giver et troværdigt billede af den tidlige middelalder i Norden.
Men for en drengerøv på 15 eller 65 år er især film nummer to blot utrolig underholdende: Ørkenkrig i 1200-tallet med helte og skurke, med flotte kampscener, mellemøstlige solnedgange og støv i lange baner. For ikke at tale om drabelige fejder i Västra Götaland i Nordsverige i filmens afslutning.

Hip til Pia
Skal man tolke filmen politisk - og det gør vi jo gerne her på avisen - er det især den muslimske hærfører Saladins storsind, respekt og tolerance, der er tankevækkende. Ham møder Arn nemlig et par gange.
Er der her et lille hip til vore dages sortebrødre og deres guru, Pia Kjærsgaard, i hvis verden islam er vor tids største fjende?
Jan Guillou har selv sagt om Arn-projektet.
'Det handler jo blandt andet om ridder Arns møde med den mest respekterede muslimske leder i verdenshistorien, Saladin. Et møde ved hvilket han opdager, at han og Saladin er samme slags menneske, at han står over for et menneske og en kultur som endda kan være den kristne overlegen. Og det er det, Arn og korstogsridderne tager med sig fra det hellige land.'
Til Berlingske Tidende uddyber Guillou.
'Pludselig gik det op for mig, at nogen var i gang med at gøre muslimerne til dæmoner, som det skete rundt omkring på prædikestolene i Europa i middelalderen. Vi var på vej i endnu en hellig krig.'

Mere politik, tak
Men Jan Guillou, der blot har besøgt film-settet to gange undervejs, burde have krævet mere af instruktør Peter Flinth og manus-forfatter Hans Gunnarson i denne den største skandinaviske filmsatsning nogensinde.
Hvorfor får vi for eksempel ikke indblik i magthavernes korstogs-ideer, planer og intriger dengang omkring 1200? For så kunne vi drage paralleller til dagens imperialistiske verden og derved blive lidt klogere af at have tilbragt et par timer i biffens mørke.
Dog er især denne film rigtig god til at give et billede at kongers og fyrsteliges intriger og magtspil i Nordsverige. Understreget af de fremragende skuespilpræstationer af især Sofia Helin som Cecilia Algotsdotter, og den fæle dansker Ebbe Sunesson, spillet af Jakob Cedergren (fra Edderkoppen)
Desuden kan du nyde farverige Stellan Skarsgård som Birger Brosa.
Tempelridderen Arn skuffede i første sæt, men hiver 'ved vejens ende' andet sæt hjem.

ARN - riget ved vejens ende. Instruktion: Peter Flinth. Premiere i dag.