15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Shooting Star - Imponerende Natasja i speedrap

Shooting Star - Imponerende Natasja i speedrap

Torsdag, 25. september, 2008, 00:00:00

Natasjas engelsksprogede cd ¤¤Shooting Star¤¤ var oprindeligt tænkt som en opgradering af hendes engelske debutplade. Nu er den blevet udsendt med nye og gamle numre

af Mikael Strandbech
Den 24. juni 2007 omkom Natasja i en bilulykke nær Spanish Town på Jamaica. Det blev en dag hvor den danske musikscene mistede et af sine største talenter. Natasja, der i 2005 havde udgivet sin debutplade 'Release' stod foran et gennembrud. To nyindspillede cd`ere lå klar til udgivelse. En dansk og en international.
Den dansksprogede 'I Danmark er jeg født' udkom kort efter hendes død og blev på mange måder skelsættende med sit frisprog, stil og engagement. Den opnåede lynhurtigt og forståeligt klassikerstatus.
Den engelsksprogede cd 'Shooting Star' udkommer nu. Den var oprindeligt tænkt som en opgradering af hendes engelske debutplade. Derfor indeholder cd`en både nyt og tidligere udgivet materiale. Men mest nyt.
Der er flirtende, frække 'One Night' og 'Mr. X'. Fest og farver. Der er den eftertænksomme 'One Love' med Little Hero. Der er de kritiske spørgsmål til kapitalismen på '45 Questions'. I øvrigt et nummer Natasja i sommeren 2006 vandt en konkurrence med på Jamaica, foran 700 deltagere. Som den første ikke- indfødte. Der er imponerede speedrap på 'Silence before the Storm'. 'Calabria' der allerede har været et hit på klubscenen og ved ungdomshusets torsdagsdemoer, kommer i et nyt remix.
Danske Pharfar står for de fleste af produktionerne på 'Shooting Star', men også internationale navne som Mad Proffessor, Bulby, Stehen Greig og parret Hamilton & Forbes har været inde over.

Natasja: Shooting Star. CD. Playground Music.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur