Blodsbånd er en stemningsfuld og overbevisende film om at være tvunget til at træffe svære valg. Også i far og søn-forholdet

af Alberte Ondraschek, Astrid Bertelsen, Klara Scherfig Weber
Filmen Blodsbånd er en spændende, men alvorlig film, der handler om en dreng, der altid har drømt om at møde sin far. Pointen i filmen er, at båndet mellem far og søn er meget vigtigt for en drengs opvækst.
Filmen handler om svære valg, man er tvunget til at træffe og at ligegyldigt hvad man gør, får det konsekvenser. Gode eller dårlige.
Blodsbånd er meget stemningsfuld og der er mange stærke følelser indblandet. Det er en film med et godt budskab, der også omhandler manges dagligdag. Og så er den bestemt ikke for mindre børn.

Far og søn mødes
Filmen handler om drengen Mirush, der bor med sin mor og storebror i Kosovo. Da Mirush` elskede broder dør, drager han på egen hånd til Oslo, hvor hans far, Bekim, ejer en restaurant.
Det viser sig, at hans far næsten har glemt sin fattige fortid i Kosovo. Mirush får arbejde på restauranten, men undlader dog at fortælle Bekim, at han er hans søn.
Bekims restaurant har økonomiske problemer, fordi de er i gæld til den albanske mafia. Efterhånden, som tingene skrider frem og far og søn lærer hinanden bedre at kende, bliver Mirush inddraget i en barsk verden, som han hidtil ikke havde anet fandtes.
Selvom det kun er den ene af dem, der ved, at de er far og søn, svinger de godt sammen fra starten, og så begynder de mere og mere at blive som dét, de jo er: far og søn.

Realistisk og ægte
Filmen indeholder ikke de vildeste effekter, men er overbevisende og godt lavet. Lyden er fin og med stemningsfyldt musik. Belysningen er nogle steder lidt dyster, hvilket jo passer fint til filmen.
Måden, filmen Blodsbånd er lavet på, får den til at virke realistisk og ægte. Indledningen er lidt lang, og vil for nogle måske virke en smule tung, men da den rigtig går i gang, bliver den både spændende og medrivende.
Filmen er ret barsk og ikke for sarte sjæle. Handlingen er ikke særlig forudsigelig, så der sker hele tiden ting, som man ikke havde forventet.
Men den er meget alvorlig, så man skal nok ikke se filmen en dag, hvor man mest trænger til et godt grin.
Det kan måske være lidt uenighed om, hvor gode skuespillernes præstationer er, men det er jo smag og behag.
Men især hovedpersonerne, spillet af Nazif Muarrimi (Mirush), Inrico Lo Verso (Bekim) og Mirjana Karanovic (Hava) var gode.
Filmen er lavet i år 2007 og instrueret af Marius Holst fra Norge.
Blodsbånd har vundet en Golden Swan-pris for bedste instruktør, samme år den blev lavet. Det år blev den også nomineret til en Amanda for 'bedste instruktør' og 'Bedste film'.
Filmen slutter brat og lidt sørgeligt, hvilket gør, at man sidder tilbage med en lidt sørgelig og mærkelig fornemmelse i maven.

Blodsbånd. Instruktør: Marius Holst. Premiere i dag.

Anmeldelsen er skrevet af elever fra 9. klasse på Den Alternative Skole i Hillerød, som i denne uge er i erhvervspraktik på Arbejderen.