Gomorra er en stærk og hjertegribende film om den napolitanske mafia, som hersker i forstæderne og styrer alt. Og de lyssky aktiviteter er tæt forbundet med det italienske erhvervsliv

af Steen Flemming Jørgensen
Den italienske film Gomorra er ikke som film er flest. Instruktøren, Matteo Garrone, har skabt en film over Robert Savianos roman 'Mafiaen i Napoli', hvis afsløringer af den napolitanske mafia, Camorraen, tvang forfatteren til at gå under jorden.
Filmens fem forskellige fortællinger er alle bygget på virkelige begivenheder, og på den måde er det næsten en slags dokumentarfilm.
Det er dog en spillefilm, som giver et hjertegribende indblik i en hård og brutal hverdag i Napolis forstæder, hvor hverdagen er styret af Camorraens terrorregime.
Jeg har sjældent set værre miljø, hvor levende mennesker bor. Det er elendighed på højt niveau. Her ses den italienske kapitalisme i renkultur. Her ses produktet af det fri marked, hvor enhver er sig selv nærmest.

Modehuse og affald
Filmen viser hvordan den napolitanske mafia i den grad er blandet ind i hele det italienske erhvervsliv, lige fra systuer til renovation.
Hvordan denne forbryderorganisation i den grad kan styre store boligområder i Napoli, har fået monopol på at fjerne giftaffald og er med til at styre store dele af modehusene i Italien må være et kæmpe spørgsmål. Hvem har skabt grundlaget for dette uvæsen?
Der er nogle scener, der står meget stærkt efter jeg gik ud af biografen. Da nogle lastbilchauffører siger stop overfor det at køre med giftigt affald, henter bossen bare nogle drenge i alderen 10-14 år til at køre kæmpe lastbiler ned i en grusgrav. Eller da mafiaen skal skaffe sig af med to unge dræbte mænd, som bare bliver læsset op på en stor skovl og læsset væk som affald.
Gomorra er en barsk film - til tider også lidt for barsk. Jeg kunne godt have undværet nogle af nærbillederne, for eksempel når mennesker bliver skudt i hovedet. Men filmen svælger ikke i vold, volden er desværre en dagligdags ting, som menneskene må leve med i det ufattelige grimme og nedslidte betonboligkvarter.
Mennesker, der bor under så dårlige vilkår, bliver som dyr. Og det foregår i Italien som er et EU-land.

Tør fortælle sandheden
Der er ikke meget håb i filmen, men glimtvis er der dog nogle mennesker, der ikke vil være med og forsøger at komme ud af denne totalt umenneskelige og stenhårde verden.
Der venter biografgængerne en stor oplevelse, hvor man skal være klar til utrolige billeder af elendighed og mord. Men også en stor filmoplevelse, hvor en instruktør tør fortælle sandheden om almindelige menneskers hverdag under et terror-bandit-væsen. Filmen er over to timer lang, men tiden flyver af sted.
Filmen er vinderen af Grand Prix i Cannes 2008, med rette.

Gomorra. Instruktør: Matteo Garrone. Premiere i dag.

Mafia
Organiseret kriminalitet i Italien er en virksomhed, der producerer krig. Over de sidste 30 år har den været skyld i mere end 10.000 menneskers død.
'Virksomheden' er også en af de de største økonomier i Europa med forretninger for godt 150 milliarder euro om året.
Den napolitanske mafia, Camorraen, har alene dræbt over 4000 mennesker.
Camorraen tjener ikke kun penge gennem våben- og narkosmugling eller ved at 'tilbyde beskyttelse', men også i eksempelvis byggesektoren samt på turisme, transport, distribution, mad, supermarkeder, restauranter, butikker, biografer og banker.
De lyssky aktiviteter genererer store indtægter, som så geninvesteres i forskellige, fuldt lovlige aktiviteter, der rækker langt uden for Italiens grænser.
Camorraen har tusindvis af 'medlemmer' inden for så godt som alle sociale klasser: læger, forretningsfolk, kemikere, ingeniører, byggearbejdere, skraldemænd, gadefejere, psykologer, butiksindehavere og skræddere. Den 'hyrer' også børn til alt fra at holde udkig, levere varer, sælge narko og sågar som soldater, der på den måde går fra teenagere til dræbere i løbet af ingen tid.
Ifølge den nationale anti-mafia-afdeling i Italien har Camorraen en hær på godt 25.000 - og mere end 200.000 direkte tilhængere.