Besøg Ceres bryggeriet i Århus inden det lukker den 1. januar
Besøg et bryggeri, spil banko, lær noget om at sminke og vær med til at feste.
Jo, der er mange muligheder hvis du bor i Århus og godt vil være med til at støtte indsamlingen til Arbejderen, være sammen med andre røde væsener og ha` det sjovt og godt.
Allerede nu på torsdag gælder det besøg på bryggeriet Ceres, der i mere end 150 år har leveret øl til århusianerne.
Nu er det slut: Den 1.januar lukker Ceres i Århus, men inden da bliver der altså mulighed for et sidste besøg. Nemlig sammen med fællestillidsmand Jesper Frid, der blandt andet vil fortælle om bryggeriarbejdernes historie. Der er kun plads til 35 deltagere, så du skal tilmelde dig hurtigt (se kalenderen her på siden).
Senere på måneden, nemlig 25. oktober, er der indsamlingsfest i Café Oskar. Igen i slutningen af november vil Oskar lægge lokaler til, men denne gang til et traditionelt bankospil.
Den 9. december kan man så komme med til en nyskabelse, når det handler om aktiviteter, hvor der samles penge ind til Arbejderen. Her arrangeres nemlig en madsminke-aften.
Det er Hanne Svensson, der er arrangør og vi har spurgt hende, hvad en det egentlig er for noget?
- Det er en aften hvor vi mødes for først og fremmest at hygge os sammen. Og så er det selvfølgelig for at samle penge ind til Arbejderen. Vi skal først have noget god mad at spise og lidt vin at drikke. Så er vi nemlig klar til det sjove, forklarer hun.
- Jeg underviser lidt i at sminke sig selv, og hvad der klæder den enkelte. Lidt om en enkel dag-makeup og den mere voldsomme og dristige aften-makeup. Men det vigtigste og også det sjoveste er at prøve tingene af på sig selv og hinanden.
- Der vil også blive mulighed for at få farvet øjenvipper og øjenbryn mod et klækkeligt bidrag til avisen naturligvis. Så sat allerede nu aftenen af, lyder opfordringen fra Hanne Svensson.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278