I en ny svensk bog, ¤¤Svenske koncentrationslejre i skyggen af Det Tredje Rige¤¤, afsløres hidtil ukendte sider af den svenske tilpasningspolitik over for Hitlers Tyskland
- Sverige havde et Guantanamo lignende lejrsystem, hvor man spærrede politiske fanger inde på ubestemt tid, uden at de fik at vide hvorfor og uden retlig efterprøvning, siger historikeren Tobias Berglund, der sammen med journalisten Niclas Sennerteg har skrevet bogen efter i to år at have gransket materialet, der hidtil har været hemmeligstemplet.
Den største gruppe fanger var norske modstandsmænd, men også hundrede af danskere, der var flygtet til Sverige, blev spærret inde.
Den øverst ansvarlige var en ung mand ved navn Tage Erlander. Han blev siden - 1946-1969 - Sveriges folkekære socialdemokratiske statsminister.
Bluespris 2008
Bluesprisen 'Årets Danske Blues Navn 2008' går i år til sangskriveren, sangeren, guitaristen og trommeslageren Tim Lothar.
Copenhagen Blues Festival har siden 2002 uddelt prisen `Årets Danske Blues Navn`. Prisen går til en dansk bluesmusiker, som har vist særlig flair for genren og har bevæget sig på et kunstnerisk højt niveau. Med prisen følger en check på 10.000 kroner - sponseret af festivalen, Amager Bio og Mojo Blues Bar.
Tim Lothar er født i 1968. Han begyndte sin musikalske karriere som trommeslager og har de sidste ti år spillet med det århusianske bluesband Lightnin Moe. Men han har også dyrket sangen, den akustiske guitar og Deltabluesgenren. Det er som solist i denne afdeling, han har gjort sig fortjent til årets bluespris, skriver magasinet 'Roots Zone'.
Tv-serie om Blekingegade
Først fik medierne orientering om, at beretningen om Blekingegadebanden skulle indspilles som film, men nu meddeler Zentropafilm, at de i stedet laver en tv serie i samarbejde med TV2.
Ved årets udgang indleder selskabet optagelserne til 'Blekingegade', en tv-serie i fem afsnit, som forventes klar til udsendelse næste efterår.
Zentropa har vurderet at materialet er bedre egnet til tv.
Danmarks Radio har gennem længere tid planlagt en tv-serie om Blekingegade-banden, men må altså nu se sig overhalet indenom af TV2.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278