Der er stadig mange skæbner forbundet med de to verdenskrige - især i Tyskland. Og de spiller stadig en ikke uvæsentlig rolle i tyskernes bevidsthed
af Jens Fransen
'Jeg er straks tilbage. Vent her'. Sådan siger Helene til sin syvårige søn, Peter, på banegården i Stettin i foråret 1945.
Ti år kommer ventetiden til at vare, før han atter ser sin mor. Og da kun for en kort stund. Der er ikke plads til ham.
Dette er rammen om den tyske roman af Julia Franck, 'Middagsfruen', der i 2007 blev vinder af den tyske bogpris.
Bogen følger Helene og hendes familie fra barndommen omkring Første Verdenskrig i Bautzen, hvor faderen kommer hjem som invalid. Moderen, der er halvjøde, trækker sig ind i sig selv. Mere og mere sindssyg. Faderen dør og Helene og hendes søster prøver lykken i Berlin i de glade år i 20`erne.
Her er det hele - arbejde, forelskelse og fornøjelser. Men glæden varer ikke ved. Helenes livs kærlighed omkommer ved et trafikuheld og i stedet må hun tage til takke med ingeniøren, Wilhelm.
Naziregime og kaos
Denne skaffer hende efter nazisternes magtovertagelse en ny identitet - herunder nyt navn, så de kan gifte sig. Kærlighed er der ikke plads til. Helene bliver ofte ladt i stikken og føler sig ensom. Men et barn får de dog, inden krigen bryder ud.
Moderen, som hun for længst har kappet båndene til, er anbragt på en anstalt for sindssyge, og ja hun dør, som det var 'normalt' under naziregimet pludselig af lungebetændelse.
Men Helene magter ikke barnet under de kaotiske forhold mod krigens slutning og beslutter at flygte uden ham. Som mere eller mindre alenemor er Peter blevet en belastning. Samtidig har Helene trukket sig ind i sig selv - er blevet tavs.
Ved læsning af denne bog kom jeg til at tænke på både Thomas Manns Buddenbrooks samt Håbløse slægter af Herman Bang. Scenarierne er ikke identiske. Men fælles har de den pessimistiske og triste beskrivelse af familier, der gennem en årrække mere eller mindre går til grunde.
Bogen kræver sit af læseren. Det er tungt stof og man skal et stykke ind i handlingen, før man for alvor bliver grebet af den. Men så bliver man det.
Virkelige hændelser
Handlingen er ikke helt grebet ud af den blå luft. Julia Franck, født 1970, har researchet i sin egen familiemæssige baggrund og er her stødt på sin bedstemor, der efterlod sin søn på banegården i Stettin i 1945. Denne søn var Julias far. En far, der livet igennem var præget af denne begivenhed og som derfor ikke formåede at leve rollen som familiefar.
Der er stadig mange skæbner forbundet med de to verdenskrige - især i Tyskland. Og de spiller stadig en ikke uvæsentlig rolle i tyskernes bevidsthed.
En rigtig god bog i de rigtige hænder. Og glædeligt, at der igen er oversat en bog af en tysker. Forvænt hermed er vi ikke. Der udgives utallige værker i Goethes fædreland, der burde finde vej til det danske marked.
Julia Franck: Middagsfruen. Oversat af Aino Roscher. 389 sider. 299 kroner. Athene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278