Theodor Christensen, en af dansk dokumentarfilms foregangsmænd og en omdiskuteret kulturpersonlighed, bliver nu centrum for et filmhistorisk projekt
Christensen var sammen med Karl Roos grundlægger af den danske dokumentarfilmbevægelse, og i 1938 debuterede de som filminstruktører. Året efter tog Christensen til London for at studere engelsk dokumentarfilm, som var en af hans væsentligste inspirationskilder, og samme år lavede han et af sine hovedværker, `Iran - det nye Persien` (1939), der blev skoledannende og betød et gennembrud i dansk dokumentarfilm.
I 1946 skabte han på bestilling fra Frihedsrådet sit hovedværk `Det gælder din frihed`. Filmen, der var stærkt kritisk overfor den danske samarbejdspolitik, blev meget omdiskuteret. Under urpremieren udvandrede mange politikere fra visningen, og enkelte truede endda Christensen med tæsk!
Christensen og Roos udgav i 1936 bogen `Film`, det første filmteoretiske væk på dansk.
Christen engagerede sig i perioden 1962-67 i cubansk film som underviser og vejleder på det cubanske filminstitut ICAIC.
I 1966 blev han ansat som underviser på Den Danske Filmskole, som han havde været fortaler for siden 1930`erne.
Der er afsat 700.000 kr. fra kulturministeriets forskningspulje til den filmhistoriske forskning om Theodor Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278