Mens vi venter på bøgerne om årsagerne til Anden Verdenskrig, kan vi læse endnu et værk om Hitler, som hører til i den bedre ende og afmonterer mange myter

af Bjarne Nielsen
Efter mange tilløb må den britiske historiker Ian Kershaw, med sit nye værk 'Hitler' have skrevet noget nær det ultimative værk om Adolf Hitler. I mange år har den tyske historiker Joakim Fest været regnet for den førende på dette felt, grundet hans 'Hitler Eine Biografi' (1974) og hans biografi om Albert Speer. Filmen 'Der Untergang' bygger på Fest bog.
Kershaw er derimod kendt for de to bind 'Hitler, 1889-36: Hubris' (1998) og 'Hitler. 1936-45: Nemesis' som nu er samlet til et bind og for første gang på dansk. I forhold til de originale bind har man skåret ca. 650 sider og note apparatet væk, men det er forsat en kraftpræstation.
Mange andre Hitler biografier har beskæftiget sig med, om Hitler var skør og syg i kasketten eller andre mærkelige ting og om hvordan han kunne forføre et helt folk.
Kershaw`s reelle fortjeneste og berettigelsen af bogen er, at han forkaster disse tilgange. I kapitlet `Overvejelser om Hitler` forkaster han såvel rustningsminister Albert Speers synspunkt, at Hitler var en `dæmonisk skikkelse` og Joakim Fest teori om Hitlers besiddelse af `negativ storhed`.

Personlighedens rolle
Som marxister underkender vi ikke enkeltpersoners rolle eller betydning i historien, men vi står også på synspunktet, at det er klassekampen, der driver udviklingen og skaber de objektive betingelser for eksempelvis nazismen.
Her mangler Kershaw tydeligt en forståelse, på trods af han mener, at overdreven interesse for Hitlers personlighed forplumrer forståelsen for de frygtelige år med ham og nazismen ved roret.
For Kershaw er det interessante, hvorfor det tyske folk `lod sig forføre`. Bogen er således både en bog om en tyran fra fødsel til død, men også en bog om Tyskland og dets folk i en speciel periode.
Kershaw mener at, `mennesket skaber sin egen historie` men ser ikke som marxister dialektikken med det omgivende samfund og klassernes indbyrdes rolle. Kershaw betragter Hitler som en `uperson`, en person uden personligt liv uden for sine politiske aktiviteter. Hitler så ikke sig selv som en del af historien, men som historien. Han var hvad han spillede - `Der Führer`.

Afmonterer myter
Hvorfor Kershaw ikke skriver, at Hitler var monopolernes og krigsindustriens mand, som, hvis han ikke ville/kunne indfri deres lovmæssige behov, ville være tvunget til at `opfinde` en anden, undrer denne anmelder.
Kershaw ser korrekt Hitler som en, der kunne udfylde andres behov eller drømme. Monopolerne eller små undertrykte og klemte tyskere.
Kershaw afmonterer mange myter om Hitler, blandt andet om ham som årsag til den historiske katastrofe, tiden var. Således nærmer Kershaw sig marxisters syn på Hitler, krigen og dens årsager uden dog at tage skridtet fuldt ud.
Bogen peger som nævnt på mange rigtige ting, og har stort set alt med om Hitlers person, men mangler forståelsen for imperialismens væsen og kynisme. Den er velskrevet og nøgtern, men det havde hjulpet undertegnede med et noteapparat.
Kershaw, der også var en del af teamet til tv`s store serie 'Nazisterne - en advarsel fra fortiden', har med bogen forhåbentligt udtømt emnet Hitler. Nu må bøgerne om krigens årsager, gerne dukke op.

Ian Kershaw: Hitler. En biografi. 1080 sider 499 kr. Forlaget Gyldendal