De sidste fjorten dage er der indsamlet lige knap 85.000 kroner til Arbejderen. Det betyder, at vi nu har rundet 652.030 kroner
'Den gode avis Arbejderen, som i enhver henseende lever op til sit navn og udviser national og international solidaritet med den almindelige befolkning har inspireret os i Mandela Centret til at lave en konference om konflikten mellem Israel og Palæstina med henblik på at støtte fredsbestræbelserne gennem et pres på vestens politikere, som lukker øjnene for de umenneskeligheder, der nu har foregået i 60 år.'
Med disse flotte ord modtog Arbejderen forleden en støttecheck fra Hardy Hansen, tidligere forbundsformand for Specialarbejderforbundet (det nuværende 3F), på ikke mindre end 5000 kroner.
Sammen med en lang række andre indbetalinger har det bidraget til, at indsamlingen denne gang har taget et ordentligt hop.
Der er nu indsamlet i alt 652.030 kroner. Målet er en million, som skal samles inden årets udgang.
En række flotte faglige bevillinger har gjort sit til resultatet. Der er kommet bidrag fra Metal Hovedstaden Transportsekretariatet (1000 kroner), fra 3F Fredericia (1000 kroner); 3F Aalborg (5000 kroner); Murerarbejdsmændenes Klub Århus (6000 kroner), Murersvendenes Brancheklub Århus (10.000 kroner) og LFS, København (500 kroner).
Derudover har der været holdt en række støtteaktiviteter. For eksempel fortæller Anders Bjerre Mikkelsen fra Århus:
- Vi havde et fint arrangement på Ceres i sidste uge og samlede 4250 kroner ind til Arbejderen. Vi blev vist rundt på ét af Europas mest moderne bryggerier. Bryggeriet er gennemautomatiseret, der er god afsætning og stor eksport, men alligevel bliver det nu lukket. Så bryggeriarbejderne var ikke særlig tilfredse med den islandske kapitalfond, der er medejer af Ceres.
I Københavns Nordvest kvarter har der været holdt støttefest, hvor blandt andet den terrordømte Ulrik Kohl talte, og i det hele taget var det kampen mod de udemokratiske terrorlove, der var i fokus på festen. En god aften, hvor der blev indsamlet 13.523 kroner til Arbejderen.
Endelig er bankospillet i gang og der er mange deltagere. Derudover har rigtig mange læsere valgt at tilgodese Arbejderen med et støttebeløb.
Vi takker for alle bidrag og iler med kontonummeret til Arbejderens Støttefond: reg.nr. 9570, kontonr. 213 3318.
Du kan også bidrage ved at deltage i én af de mange aktiviteter, der afvikles til fordel for indsamlingen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278