Asger Liebst bog er en fantastisk gennemhegling af det Hellerupske borgerskab, en fornem kapitalismekritik, skrevet med en skarp og humoristisk pen

af Bjarne Nielsen
Champagnepropperne knalder, og dannebrogsflagene blafrer i Hellerup i slutningen af trediverne.
I palævillaerne er der tilfredshed, men nogle af velhaverne er begyndt at tvivle på om demokrati nu også er den bedste styreform. Ville det ikke være mere formålstjenligt for fædrelandet, hvis de rige bestemte mest og lod en magtfuld mand gå forrest?
Således spurgte borgerskabet sig selv i 30`erne.

Heilende KU`ere
Et stemningsbillede fra den konservative lokalavis Borgerbladet i 1933, lyder:
'Det var en lun og smuk aften den 15. juni 1933, og tilstrømningen til de konservatives Dannebrogsfest på Charlottenlund Travbane er så stor, at der dannes kø ved indgangen. Konservativ Ungdoms orkester begynder ved 18-tiden at spille, mens der endnu gøres de sidste forberedelser rundt om på det vidstrakte område, som ligger omkranset af villaer og en lille skov. Gæsterne indfinder sig på den overdækkede tribune eller driver rundt og kigger nysgerrigt på staldene.
Da klokken er 20, gjalder omsider fanfarerne som tegn til, at ungdommens indmarch kan begynde. Femtusinde tilskuere hylder de ungkonservative, der tropsvis marcherer af sted i snorlige rækker og geledder. Tredive Dannebrogsfaner fører an i optoget, som bevæger sig rundt om banens ene halvdel, og konservatismens friske grønne faner følger efter. Stormtropperne, der uanset køn er i hvide skjorteærmer, svinger ombølget af den lune aftenluft ind foran tribunen. De kvindelige stormtropper bærer lange mørke nederdele, mens de mandlige er iført sorte slips, mørke bukser og læderstøvler til knæhøjde.
Og så kommer det mange har ventet på - den nye skarpe kant i den politiske kamp for fædrelandets frelse fra den røde fare. Tropperne passerer tribunen med opløftede højrearme, og publikum gengælder de unges hilsen på samme vis. Herefter tager tropperne opstilling med front mod tilskuerne. Nu heiler flokken flere gange og stamper taktfast i jorden. Hovederne drejes til højre og venstre på drønende kommandoråb af officerer, der som værdighedstegn er udstyret med små svippestokke'.
'Der var mangt et gammelt, konservativt hjerte, der sad oppe i halsen ved indmarchen, og tårerne stod klare i øjnene på mange af publikum'.

Bærer ikke sværdet omsonst
Denne beskrivelse på side 24 i bogen 'Forræderi på første klasse', med undertitlen 'En krønike om vaklende velhavere 1933-1945', er fantastisk dækkende for, hvor store dele borgerskabet i Danmark befandt sig, medens jøder og kommunister blev jagtet i Tyskland og massearbejdsløsheden ramte arbejderklassen herhjemme.
Man har ofte hørt, at ingen kendte til nazisternes KZ-lejre, før krigsafslutningen, men forfatteren Asger Liebst citerer Berlingske Tidende for følgende i 1933:
'De kommunistiske førere sidder alle, næsten uden undtagelse, bag lås og slå, og en snes kilometer udenfor München kan man se dem. Her ligger den store koncentrationslejr ved Dachau! Skildvagter med maskingeværer vogter indgangen, og de brune vogtere bærer ikke sværdet omsonst, thi samme dag, vi var der, blev der skudt en kommunist, der forsøgte at fly'.
Jo man havde hørt og set, og begejstringen og inspirationen var stor.

Med støtte fra A. P. Møller
Bogen fremdrager specielt tre konservative borgere fra Gentofte, bankmanden Bindslev, det konservative folketingsmedlem Viktor Pürschel og bogens reelle hovedperson, forlæggeren Bjørn Erichsen, der alle hænges godt til tørre.
Pürschel blev senere stifter af National Samling (NS). Ved stiftelsen blev NS støttet af A. P. Møller med 350.000 kr. Pürschel citeres i bogen for guldkorn som 'jeg kan godt lide Hitler og Göring, fordi de ganske simpelt forbyder alt det abnorme'. NS`s kampagneleder som modtog pengene fra Møller, var i øvrigt tidligere chefredaktør for nazisternes 'Fædrelandet'.
Pürschel havde også det lidt særprægede synspunkt, at 'politik er blevet alt for klassepræget', eller som den konservative Schlüter senere relancerede det - 'ideologi er noget bras'. Danmark havde brug for færre, mange færre partier, måske noget i retning af Tyskland efter 'Den nationale Revolution', som diktaturets sejr i 1933 nænsomt benævnes.

Angav kunstnere
Erichsen havde arvet forlaget Chr. Erichsen og en formue, for hvilke midler han propaganderede for de konservative ideer, der i 30`erne lå tæt op af de nazistiske, hvis de ikke var identiske. Han fik efter krigen ti års fængsel. Blandt andet for at have angivet kunsterne, der var imod nazismen, som Lulu Ziegler og Knudåge Riisager.
Erichsen hørte til kredsen omkring Stauning, blev ofte finansieret af kongehuset og A. P. Møller og kom senere sammen med den tyske gesandt, rigsbefuldmægtigede Renthe-Fink.
Om kong Christian den 10., det senere nationale samlingssymbol, fortælles hvorledes han uopfordret rejste til 'venskabelige og fortrolige' samtaler med Hitler og hængte et Storkors af Dannebrogsordenen i diamanter på Görings brede bryst. Om dronning Alexandrine, at hun senere, da danske antinazister smed Erichsen ud af Københavns musikforening grundet hans nazisympatier, fortsatte støtten til hans nye Københavns Symfoniorkester
Liebst bog er en bog om opportunister, kæltringe, et snyltende og kynisk borgerskab, klasse - og demokrati forræderiske socialdemokrater, nazivenligt kongehus og en opbrudstid med voldsom kultur - og klassekamp.

Omstillingsparat
Bogen er hård men fair ved Socialdemokraterne. Den fortæller om hvorledes Gentoftes borgerskab med A. P. Møller hurtigt indsamlede 400.000 til Staunings æresbolig i Hellerup, fordi de syntes hans fireværelses lejlighed i Kanslergade var for ydmyg til den `røde` landsfader. De betalt den gladelig fordi han som handelsminister havde 'været til gavn for handel og søfart', og Kanslergadeforliget var, ligesom hans ideer om støtte til erhvervslivet, også populært i visse kredse.
Senere blev man glad for hans tale i Studenterforeningen i 1941 'om planøkonomi som tidens løsning er nazistisk tilpasning'. Han takkede for boligen ved, at 'stille op i kjole og hvidt til skydebaneselskaberne i Klampenborg sammen med nationens argeste kapitalister', når de kaldte.
Justitsminister K. K. Steincke bliver blandt meget citeret for 'Det vil både være uhistorisk og kortsynet, ja latterligt, om ikke lille Danmark ikke med den mest levende interesse vilde følge udviklingen i Europa og indrette sit styre således, at dette altid er egnet til samarbejde med andre, ganske uanset, hvor vidtgående en nyordning i Europa end måtte blive'. Jo man var omstillingsparat.

Arbejdede for statskup
K. K. Steincke skrev i det reaktionære tidsskrift 'Forum', redigeret af Erichsen om de intellektuelle, at 'i kunsten dyrker man mekanik, negerkultur, revolverjournalistik og allehånde yderligheder i iscenesættelse, instruktion m.v. lige indtil surrealistisk sindssygdom eller perverteret Freudisme'.
Der var ikke noget at sige til at nazisympatisøren Erichsen 'føler sig en smule socialdemokratisk sindet, i hvert fald når det kommer til kulturpolitikken. Kunsten skal helst ikke gå hen og blive alt for moderne og uforståelig'.
Bogen beretter også om hvorledes dele af borgerskabet og dele af kongehuset arbejdede for et statskup uden om Stauning. Der er intet nyt i dette, men Liebst formår at vise borgerskabets foragt for parlamentarismen, når det føler det påkrævet.

Fornem kapitalismekritik
Asger Liebst bog er en fantastisk gennemhegling af det Hellerupske borgerskab, en fornem kapitalismekritik, skrevet med en skarp og humoristisk pen, der mange steder er ond og hylende tragikomisk, ja helt Scherfigsk.
Bogen der er gennemillustreret, er både underholdende og et lærestykke i borgerlig tankegang. Der vil i citaterne kunne drages mange paralleller til vore dages krigs- og flygtningepolitik. En række citater vil ligeledes kunne forveksles med Dansk Folkepartis i dag. For eksempel den konservative folketingsmand Viktor Pürschels 'når det er den hvide mands fremtid, vi ser på, så er billedet så mørkt, at vi må indrømme, at det er tvivlsomt, om vor kultur, den hvide mands kultur og dermed dens levefod kan bevares'.
Bogen er ganske enkelt informativ, let læselig, underholdende og dybt fascinerende læsning for alle med historisk interesse.

Asger Liebst: Forræderi på første klasse. En krønike om vaklende velhavere 1933 - 1945. 320 sider. 299 kroner. Forlaget Gyldendal