Lysten til at kaste sine gummistøvler efter den hob af umenneskelige mennesker der bor i Skarrild, vokser i takt med udviklingen i filmen `Frygtelig lykkelig`
af Luise Rütting Schweiz
Marskens flade landskab synes aldrig at ende, himlen føles som en stor osteklokke, horisonten og dermed civilisationen synes uendeligt langt væk.
Køer synker ned i mosen, mænd forsvinder. Byen Skarrild breder sig trøstesløs et sted derude. Ude i en verden for sig selv, en verden som kan gøre en bange, da den er grum og uhyggelig. Lysten til at kaste sine gummistøvler efter den hob af umenneskelige mennesker der bor her, vokser i takt med udviklingen i filmen 'Frygtelig lykkelig'.
Måske mest i frustration over, at det vises hvor nemt det er at blive viklet ind i spindelvævet. Hvor meget vi mennesker gør for ikke at være udenfor, for at høre til, for at beskytte et samfund, der er grusomt i sin laden stå til, i sin manglende involvering og i sin selvtægt. Groteskt er det, at den her verden desværre nok ikke er så langt væk. At vi alle har det i os; denne menneskelige umenneskelighed.
Københavnerbetjenten Robert ender her. Selvfølgelig kun som mellemstation. Han har dummet sig. Skarrild er straffen. I byen møder han dens selvudnævnte diktator Jørgen, som med jævne mellemrum slår lidt på sin kone Ingelise. Hun viser sig dog ikke blot at være et offer, men også at være fyldt med kvindelist og evnen til manipulation. Det bringer ikke kun hende selv i ret så tragiske omstændigheder, men også naive Robert bliver, på trods af alle gode intentioner, trukket med i sølet, mens byen lytter, ser til og trækker vævet tættere omkring sig.
Jakob Cedergren, Lene Maria Christensen, Kim Bodnia og Lars Brygmann gør det så ganske glimrende med at fortælle forfatteren Erling Jepsen historie. Rollerne fremstår karikerede i filmen, måske som et sidste forsvarsværk mod denne socialrealistiske historie. En sidste dige inden moralens fuldstændige kollaps, en sidste mulighed for at holde det grumme grin af de frygteligt lykkelige på afstand.
Frygtelig lykkelig. Instruktør: Henrik Ruben Genz. Baseret på Erling Jepsens roman 'Kunsten at græde i kor'. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278