Det tidligere RAF-medlem Peter-Jürgen Boock har fortrudt stort set alt, men hans anger har ikke ført til større indsigt i samfundet eller dets lovmæssigheder

af Bjarne Nielsen
I 'Bortførelsen og henrettelsen af Hanns-Martin Schleyer' fortæller det tidligere fremtrædende medlem af Rote Armee Fraktion, RAF, og selv en af bortførerne, Peter-Jürgen Boock, om ugerne i det tyske efterår 1977, hvor Tyskland og resten af Europa blev holdt hen i spænding, mens den tidligere nazist og daværende formand for arbejdsgiverne i Tyskland, Hanns-Martin Schleyer, blev holdt som gidsel af RAF.
RAF ønskede at tvinge regeringen til at frigive de 11 medlemmer af den første generation af RAF-medlemmer, herunder grundlæggerne Andreas Baader og Gudrun Ensslin, der sad fængslet i det topsikrede Stammheimfængsel. Den tyske socialdemokratiske regering Schmidt ville ikke frigive dem og begge parter satte hårdt mod hårdt og Tyskland stod på den anden ende.
Schleyer sad imens indespærret på et kammer i byen Erftstadt-Liblar, hvor RAF`s 'folkedomstol' anklagede ham for at repræsentere alt hvad de var imod: forældregenerationen og deres uafklarede forhold til nazismen - og storkapitalen.
Boock skriver detaljeret og spændende om de lange natlige forhørsseancer og overraskende positivt om Schleyer, at han var 'intelligent, indfølende og sympatisk'.

Ideologisk svage
Medens Schleyer sidder fanget, er Boock i Bagdad, hvor RAF har kontakt med Folkefronten til Palæstinas befrielse, PFLP, der tilbyder at udføre en støtteaktion i form af en flykapring. En kapring der endte katastrofalt med kaprernes død i Mogadishu.
RAF-medlemmerne i Stammheim så støtteaktionen blive knust og ifølge den tyske stat begik de herefter selvmord. Da disse mord/selvmord blev kendte besluttede RAF at henrette Schleyer efter 43 dage i deres varetægt.
Forfatteren Peter-Jürgen Boock blev som 16-årig indsat i et kristent ungdomsfængsel og her hvervet af de sociologistuderende ved Frankfurt Universitetet, Baader og Ensslin og tilhørte således anden generation af RAF.
Han skriver, at hans deltagelse i den væbnede kamp mere skyldtes 'en følelse af samhørighed og venskab med de fængslede i Stammheim end et ideologisk standpunkt'. Og hele bogen, som er utroligt spændende, oser af hvor ideologisk svage RAF medlemmerne var.
Schleyer sætter, ifølge Boock, dem flere gange på plads og i afsnittet 'Fagforeninger og andre hjertebørn' bliver det helt pinligt så dårligt de slipper fra diskussionen med manden, der havde ansvaret for den nazistiske krigsindustri i protektoraterne Böhmen og Mähren og aldrig har fortrudt det, til terroristernes overraskelse.

En handlingens mand
Interessant er også hans påstande om at 'det burde aldrig have heddet Baader-Mainhof gruppen, men Mainhof-Ensslin gruppen. Måske er kvinder bare bedre til at færdiggøre, hvad de sætter sig for... Baader var jo ikke den store ideolog. Ligesom jeg, var han en handlingens mand'.
Bogen, der er meget velskrevet, har mange gribende afsnit, blandt andet om Boocks ophold hos PFLP og hans natlige samtaler med Schleyer.
Boock, der dengang betragtede sig som frihedskæmper og i dag erkender han var terrorist, har fortrudt stort set alt og tror ikke 'på nogen ismer', men derimod på 'Vi bare skal være bedre mod hinanden'. Hans anger har ikke ført til større indsigt i samfundets lovmæssigheder.
Problemet med Boock og andre frustrerede og utålmodige er ikke deres naturlige og sunde modvilje mod kapitalismen, mod udbytningen af den Tredje Verden eller mod en forbrugssyg arbejderklasse præget af konformitet og reformisme med mere. Men at de ikke forstår hvilket samfund de er medlem af. Og at de ikke har lyst og tålmodighed til at sætte sig ind i det. De er alene som Baader og Boock - 'en handlingens mand'.
Peter-Jürgen Boock blev idømt en livstidsdom for sine terroraktiviteter og medvirken for mordet på Schleyer, sad fængslet i 18 år og blev løsladt i 1999. Han lever i dag af at være forfatter og journalist.

Peter-Jürgen Boock: Bortførelsen og henrettelsen af Hanns-Martin Schleyer. 234 sider. 249 kroner. Informations forlag.