Obama tror på en ¤¤humanitær¤¤ kapitalisme og fremstår som liberalist med en blind tro på, at giver man mennesker lige muligheder, så kræver det kun hårdt arbejde at nå sine mål

af George Zeuthen
Da Barack Obama var 33 år, blev han valgt til redaktør af Harvard Law Review. Det førte til, at et forlag opfordrede ham til at skrive en bog. Og så skrev Obama 'Arven efter min far'.
Bogen er en letlæselig biografi, velskrevet og fint redigeret. Ikke uden grund er det nævnt, at Obama ville kunne skabe sig en karriere som forfatter og skribent, hvis han ikke havde valgt at gå ind i politik.
Normalt læser jeg ikke biografier, da biografier ofte er flæbende selvforherligelse, men det undgår Obama. I stedet er han skarp, reflekterende og med stor psykologisk forståelse for de mennesker, som han på daværende tidspunkt havde mødt i sit liv.
Obama er født i 1961. Som bekendt var 60`erne en brydningstid i USA med Cubakrise, anden kold krig, mordet på J. F. Kennedy, vietnamkrigen, men også med mere dybgående ændringer i det amerikanske samfund. Den traditionelle undertrykkelse af sorte amerikanere blev blødt op og borgerretsbevægelsen samlede både sorte og hvide i kravet om ligeberettigelse for alle.

Racismen
Obamas mor var hvid, men blev forelsket i en sort mand. Ikke en amerikaner, men en kenyaner, der var på studieophold i USA. Resultatet blev Obama, der fødtes på Hawai. Nogle år senere rejste Obamas far hjem, og moderen slog sig sammen med en indoneser, der blev far til Obamas lillesøster. Det betød, at Obama flyttede til Indonesien og tilbragte nogle år der. Også Obamas morforældre har spillet en stor rolle i hans liv.
Allerede som barn fandt Obama ud af, at han blev opfattet som sort og genstand for den racisme, der (stadig) hersker i USA.
Netop opgøret med racismen er et bærende tema i 'Arven efter min far'. Obamas skriver meget klart om, hvordan det er at være sort i USA og hvor svært det kan være at finde sin retmæssige plads i samfundet, hvis man er sort og/eller fattig.
Racismen fik ham til at blive socialorganiser - et særpræget amerikansk fænomen, hvor en organiser ser et socialt problem og derfor begynder at samle folk for at få det løst. De nødvendige penge hentes ind ved donationer og lignende, og som en bieffekt skaber organiseren sig et levebrød. Obama drog til Chicago og fik her som organiser en indsigt i, hvordan folk på bunden af det amerikanske samfund lever.
Senere drog han til Kenya for at opsøge sine kenyanske rødder. Her forenedes han med sin fars familie og oplevede det kenyanske samfund på godt og ondt. Tilbage i USA kom han i kraft af sin intelligens ind på det fornemme Harvard.
Her slutter bogen og dermed Obamas foreløbige historie.

Human kapitalisme
Bogen er fuld af Obamas oplevelser af den amerikanske racisme og Obamas refleksioner over dem. Hans indgang er idealistisk og humanitær, positivt nok, men han går ikke videre. Han tror på en 'humanitær' kapitalisme og fremstår som liberalist med en blind tro på, at giver man det enkelte menneske reelle lige rettigheder og muligheder, så kræver det kun hårdt arbejde at nå sine egne og sammen med andre fælles mål.
Obamas store svaghed er, at han ikke analyserer til bunds. Han forstår ikke sammenhængen mellem politisk og dermed social undertrykkelse og følgelig heller ikke, hvordan sådan en erkendelse bør følges op. Forskellene mellem rig og fattig, sort og hvid opfatter Obama udelukkende som psykologiske problemer.
Men bogen er trods alt en spændende beretning om et begavet menneske, der på trods forsøger at bryde normer og ændre på amerikansk vanetænkning.

Barack Obama: Arven efter min far. 413 sider illustreret. 288 kr. Lindhardt & Ringhof.