09 Dec 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

Den socialistiske republik på Als

Den socialistiske republik på Als

Torsdag, 06. november, 2008, 00:00:00

I disse dage er det 90 år siden revolutionen i Sønderjylland fandt sted. Den varede ikk elænge og blev kvalt i blod

af Bjarne Nielsen
I 1917 væltede Lenins bolsjevikker zaren i Rusland og udstedte Dekretet om fred.
Det betød starten på afslutningen af den imperialistiske omfordelingskrig, hvor omkring 20 millioner mennesker var blevet dræbt og samme antal såret eller invalideret. En krig hvor det store tyske socialdemokrati havde stemt for krigsbevillinger og dermed brudt Arbejdere i alle lande foren jer parolen.
Det betød samtidig at hundredetusinder krigstrætte soldater vendte hjem til et forarmet Tyskland. Nogle inspireret af det nye Sovjet.

Forhistorien
Det betød at socialdemokratierne i alverdens lande blev splittet i socialdemokratier og kommunistiske partier hvorefter den nye Tredje Internationale blev stiftet. I Tyskland var udbryderne blandt andet Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht med Spartacusforbundet, senere KPD.
Den 7. oktober 1918 opfordrede spartakisterne, mens Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht sidder fængslet, til revolution som middel til afslutning på krigen.
Den tyske flåde samles i slutningen af oktober for at lave et sidste fremstød, men mytteri og oprør sætter en stopper for dette og flåden fordeles på tre havne blandt andet Kiel. Sønderborg var hjemmehavn for især panserkrydsere. Den 4. november er Kiel reelt i hænderne på 40.000 marinere og der dannes soldater- og arbejderråd. Aviserne bliver overtaget og trykkerne begynder at producere en avis for rådet, 'Rote Fahne', hvis første nummer indledtes med 'Dette er begyndelsen til den tyske revolution, til verdensrevolutionen'.
Det kommer til kampe og mindst ni bliver dræbt. Fra Berlin sendes den socialdemokratiske blodhund Gustav Noske, for i første omgang at få overblik over opstanden. Senere for at knuse den.
Trods aviserne tilbageholder nyheden om opstanden breder den sig til Bremen, Wilhelmshaven, Hamburg, Cuxhaven, Bremerhaven og Nordslesvig. Noget Noske fordømmer. Torsdag den 7. november er magten overgået til rådene i alle større byer i Sønderjylland. Socialdemokratiets leder Friedrich Ebert udtaler 'Hvis Kejseren ikke abdicerer, er den sociale revolution uundgåelig. Jeg hader revolutionen som pesten'.
I Berlin har arbejderne fulgt Liebknechts parole om generalstrejke. Det fik Socialdemokraten Ebert til at udråbe republikken.
Socialdemokraterne mobiliserer og Ebert får magten af samme grunde som Noske i Kiel og Socialdemokratiet kan spille deres dobbeltspil. Som den tyske historiker Haffner har udtrykt det: 'Den tyske revolution var en socialdemokratisk revolution, som blev slået ned af de socialdemokratiske ledere, et forløb, verden næppe kan opvise magen til'.

Revolutionen i Sønderjylland
I Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, der havde været besat af tyskerne siden 1864, herskede der sult og nød som i resten af Tyskland.
Omkring 30.000 dansksindede sønderjyder var indkaldt til krigen og omkring 5-6000 af disse faldt, for en sag der ikke var deres. Såvel sprog som forsamlingsfriheden var undertrykt. Det gav revolutionen mulighed for at råde bod på og der skete et vildt opsving i det kulturelle og politiske liv.
Generelt var rådsoprettelserne i Sønderjylland fredelige, som i Haderslev hvor officererne nægtede at gå ind på rådets krav og fik lov at rejse hjem som civilister

Tønder
Den 6. november leder matros Alexander Leppert fra Zeppelinstationen, arbejder- og soldaterrådet i Slesvig-Holsten og brugte kun tre timer på at erobre den politiske magt.
Dagen efter er afvæbnes de hidtidige officerer og et opråb den 8. november, 'Til `befolkningen i Tønder og omegn', fortæller om den nye magtfordeling til oprettelse af orden og sikkerhed og til gennemførelse af den revolutionære rejsning. Man udsteder forbud må brug af skydevåben og krav om aflevering af alle civile våben. Derudover opfordrer man tilhængere af revolutionen ti at bære røde bånd.
Efter det konstituerede møde fejres begivenheden med en parade på torvet og selv borgmesteren lader i mangel af bedre sin kones røde underskørt flagre. Landsrådet (amtsrådet) og politimesteren må begge erklære, at de ikke vil modarbejde revolutionen. Senere vælger man i rådet tilforordnede, der skal følge de herrers samt borgmesterens arbejde med ret til kontrasignering.
Den 20. november vælges Heinrich Wienecke til formand til byens arbejderråd. Wienecke der også redigerer arbejdernes dagblad 'Der Freie Arbeiter' og er tilforordnet landsrådet, bliver for meget for borgerskabet, der anklager ham for højforræderi og for at anstifte til et spartakistoprør. Wienecke har brudt med socialdemokraterne og under store demonstrationer i Tønders gader har han kaldt Noske og Ebert for klasseforræddere.
Han fængsles men frigives senere efter protester blandt andet et splittet Socialdemokrati. I Tønder opretter man som eneste sted i Nordslesvig et hjemsendelseskontor. Arbejder- og soldaterrådene arbejdede desuden med at sikre leverancer af fødevarer til byerne, der under krigen havde rationeringer.
Wienecke udvises af Danmark i 1920. I 1929 vendte han dog tilbage som repræsentant for Kommunistisk Internationale for at tackle nogle fraktionsstridigheder i DKP. Han døde i DDR 1957.

Sønderborg
Den 6. november stod overskræddergast Bruno Topff frem som leder af soldaterrådet i Sønderborg på Als.
Under de første revolutionsdage i Kiel lå Topff med tuberkulose på marinelazarettet i Sønderborg. Men da han hørte om mødet i Marineskolens gård stod han op og holdt en flammende tale til de forsamlede marinere og infanterister. Han tordnede:
- Kammerater, nu har I magten i jeres hånd. Jeres officerer har ikke mere at sige over jer. Tyranniet er slut! Vi er frie mænd og behøver ikke længere at lade os trække ved næsen af den slags folk. Der er da nogle imellem, som var retfærdige, men de fleste har opført sig svinsk, og de havde fortjent - at man stillede dem op ad muren og knaldede dem ned. Men vi vil lade nåde gå for ret og lade dem løbe, så vi viser dem, at vi ikke er barbarer.
Bagefter afsang man Internationale og hejste det røde flag med hammer og segl, som de mange hjemvendte fra krigen havde set det i det nye Sovjet
Der lå 4-5000 militærfolk i byen og Ôhistorien` fortæller at Topff Ôkun` var præsident for soldaterrådet, men også at han kørte rundt i landsrådenes bil, kontrollerede kassebeholdningerne i byens banker og sparekasser, beordrede broer til fastlandet lukket for at sikre fødevareforsyningerne på øen, lod banker og posthuse besætte og udøvede censur over for Sonderburger Zeitung.
Fra sit hovedkvarter i officerskasinoet får Topff et opråb fra rådet i Kiel underskrevet af blandt andre Gustav Noske. Topff oversætter det og laver endda et par ændringer. Topffs opråb lød 'Borgere i Sønderborg! I har set, at vi opretholder roen og ordenen. Endnu engang: Jeg venter jeres deputationer for at høre jeres ønsker. Soldaterrådet. På vegne af Topff.'
I Sonderburger Zeitung kunne man den 7. november læse:
'Et soldaterråd er blevet dannet... i tilslutning til en på marinestationens bagerste eksercerplads afhold forsamling, i hvilken også medlemmer af erstatningsbataljonen (infanteriet) deltog. Som borgmester Petersen meddelte i et i aftes afholdt hastemøde for det samlede byråd har soldaterrådet overtaget den offentlige myndighed i byen og garanteret ordenens opretholdelse. Roen er ikke på nogen måde blevet forstyrret. Marineposter med hvide armbind har bl. a besat banegården, brovagten og posthuset. Der patruljeres i gaderne. Man så også nogle biler, som førte rødt flag og med marinemandskab i at køre af sted!.Der er også udstedt forbud mod udskænkning af spiritus og afholdelse af danseforlystelser og koncerter'.
Topff modtager en lang række personer og deputationer. Men den 9. november bekendtgør han sin afgang grundet sygdom, og han vender dødsmærket tilbage til lazarettet. Først den 28. februar 1919 opløses soldaterrådet.
Der var soldaterråd i alle de store byer som Haderslev, Tønder, Aabenraa, Skærbæk med flere. På Als oprettedes der råd i Nordborg, Augustenborg, Asserballe, Tandslet og på Kegnæs
På trods af, at revolutionen kun varede tre dage forsøgte en Hauptmann Sprecht at lave modrevolution med `rekonvalescentkompagniet` de bestod af lettere sårede soldater fra Sydtyskland. Topff hørte om det og arresterede Sprecht. En del af rekonvalescenterne blev i Sønderborg efter krigen.

Revolutionens endeligt
Efter at både Karl Liebknecht og socialdemokraten Philipp Scheidemann havde udråbt Tyskland til republik, begyndte Ebert straks at planlægge venstrefløjens udryddelse. Den socialdemokratiske blodhund og rigsværnsminister Noske hvervede i hele 1919 gennem aviser medlemmer til rigsværn og frikorps. Også i Sonderburger Zeitung er der annoncer.
Men allerede i januar 1919 gik det løs og ved den nye Weimarforfatning den 31. juli samme år, var de fleste rådsbyer opløst. Og tusinder myrdet.
Den tyske novemberrevolution, som blev forrådt, var ikke som mange tror en kommunistisk opstand, men de fleste steder rejsninger af socialdemokrater, almindelige partiløse og spartakister.
Den 11. november 1918 lykønsker Lenin arbejder- og soldaterrådene og skriver 'giv jer ikke våbnene af hænde, ellers skiller de forenede kapitalister jer ad'. Lenin tilbyder at sende 25 jernbanevogne korn, til det forarmede land, men Ebert takker nej og fortsætter kampen mod Sovjet.
Den 15. november afslutter Socialdemokratiet, SPD, en overenskomst med arbejdsgiverne der godkender den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Borgerskabet og SPD har sejret.
Den 1. januar 1919 ændres Spartacusforbundet til Tysklands Kommunistiske Parti, KPD. Den 11. januar går Noskes hære ind i Berlins gader og myrder over 100 kommunister. Den 15. januar fanger de Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht , der derefter tortureres og myrdes.
I Danmark skriver 'Social-Demokraten' tre dage efter mordene 'De burde have været anbragt på en nerveklinik - nu er de blevet blodige ofre for deres eget ophidselsesværk'.
Revolutionen på Als var et produkt af opstanden i Kiel. Da den tyske revolution blev knust, døde den overalt i Sønderjylland, trods mange råd fungerede i en længere periode.
Weimartiden kunne begynde.

Litteraturliste
Robert Huhle: Bruno Gustav Eugen Topff og revolutionen i Sønderborg. Udgivet af Bruno Topff Selskabet 1984.
Henrik Poulsen: Den tyske revolution og Sønderjylland. Udg. Af DKP Sønderjylland 1988. Kan rekvireres gratis på brunotopff@hotmail.com
Dorrit Andersen: Sønderjyske årbøger 1972 og 1985.
Desuden findes en videofilm `Als og Bruno Topff` fra 1984 lavet af journaliststuderende fra Århus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur