Et Aksel Sandemose-selskab er blevet stiftet, skriver Kristeligt Dagblad
Det skete i Nykøbing Mors på 75-årsdagen for udgivelsen i Norge af førsteudgaven af hans gennembrudsroman, 'En flygtning krydser sit spor', hvor han formulerede Janteloven.
Det er forfatteren Knud Sørensen, der har taget initiativet. Hensigten er, at stimulere interessen for Sandemoses forfatterskab i form af møder og seminarer og ved at inspirere til øget forskning, skabe mere opmærksomhed om Sandemosesamlingen på biblioteket i Nykøbing samt ved udgivelsen af litteratur af eller om Sandemose. I første omgang planlægges en pamflet udsendt en gang om året.
Der forventes i øvrigt en bog om Sandemose næste år.
Sandemose regnes for en af de mest særprægede og originale digtere i norsk litteratur i det 20. århundrede. Forfatterskabet præges dels af en dybtgående analyse af sindets irrationelle kræfter, dels af en sociologisk analyse af de undertrykkelsesmekanismer, der hindrer mennesket i at folde sig ud, og psykoanalytikeren Sigmund Freud var en vigtig inspiration for ham.
København ældre end antaget
Nu anerkender selv borgerlige at København ikke blev bygget af Absalon i 1160`erne!
Allerede i 1000-tallet var byen forholdsvis stor og havde længst markeret sig som internationalt handelscentrum, skriver www.videnskab.dk
- Man har længe været meget fokuseret på, at København var Absalons værk. Men nu har vi beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før Absalon kommer til København, siger museumsdirektør Jane Jark Jensen.
Paven anerkender Big Bang
Det er gået op for paven og den katolske kirke, at Gud kan have betjent sig af evolutionen, da han skabte verden, skriver Politiken. Pave Benedikt ser således 'ingen konflikt mellem troens forståelse af skabelsen og den empiriske videnskabs beviser'.
Det er helt andre toner end dengang i 1634, da den katolske kirke tvang fysikeren Galileo Galilei til at fornægte sin teori om, at solen var midtpunkt i solsystemet.
Det er også nye toner i forhold til den foregående pave, Johannes Paul ll, som engang sagde, at der var ingen grund til at forske i selve skabelsen, idet den var 'Guds værk'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278