Danskeren Jacob A. Riis, som udvandrede til USA i 1870, fik gennem sine fotografier og artikler enorm betydning for det sociale reformarbejde i New York. Han regnes i dag for én af fotografiets allerstørste skikkelser

af Steen Flemming
Diamanten på Det Kongelige Bibliotek har skabt rammerne om en utrolig øjenåbner af en udstilling. En udstilling om danskeren Jacob A. Riis, som udvandrede til USA.
Det er dog ikke kun en udstilling om ham, men også om det parallelle samfund, der var i New York omkring det sene 1800-tal, og som også er i dagens København.
Godt gået af udstillingens arrangør, der tør tage disse kontroversielle emner op i en flot sammenhæng. Så se Jacob A. Riis billeder først og gå så over til videoafdelingen og se drengene fra Mjølner Parken på Nørrebro.

Født i Ribe
Hvem var så Jacob A. Riis? Han er født i Ribe i 1849, hvor han blev tømrer. Her blev han stormende forelsket i en pige fra Ribes rigeste hjem. Desværre ville hendes far det anderledes og hun blev givet væk til en mere velhavende bejler.
Det tog Jacob sig meget nær og han nærmest flygtede til USA i 1870, men havde dog kvinden i sit liv i sine tanker, Elisabeth som hun hed. Nogle år efter døde Elisabeths mand og Jacob rejste den lange vej fra USA til Ribe og hentede Elisabeth. De blev gift og rejste tilbage til USA.
Her havde Jacob A. Riis haft en utrolig udvikling. Han var først ved at gå til grunde i fattigdom, men fik ved lidt af et lykketræf som 23-årig tilbudt en stilling som reporter på et nyhedsbureau. Det viste sig at han havde talent for at skrive og han blev en journalist med øje for den sociale elendighed og de parallelle samfund, der opstod i datidens New York.
Senere, i 1887, begyndte han at lære at fotografere og han fotograferede de mennesker, der var taberne på den absolutte bund i samfundet. De elendige boligforhold, hvis man kan kalde det boliger, de nedslidte arbejdere, de udmattede kvinder og de frygtelige fotos af underernærede børn.
Jacob forsøgte også via sit arbejde at være fortaler for boligsanering, så mennesker fik menneskeboliger at bo i.
I 1890 slog han igennem som forfatter med reportagebogen 'How the Other Half' (1890), der beskrev de elendige forhold, som omkring en million indvandrere levede under i lejekasernerne i Lower East Side.

Afmagt og nød
Jacob lærte gennem sit arbejde som fotograf og journalist politichefen i New York, Theodor Roosevelt, den senere præsident, at kende. Han blev en stor støtte for Jacob i kampen for nedrivning af de utroligt dårlige og elendige slumområder. Sammen fik de i 1897 presset bystyret i New York til at rive det mest tætbefolkede og mest berygtede slumområde, Mulberry Bend, ned.
Jacob A. Riis døde i 1914. Hans elskede Elisabeth var død for mange år siden. På hans grav i Massachusetts er der lagt en simpel sten uden indskrift. Her ligger så grundlæggeren af det sociale reportagefotografi. Han regnes i dag for én af fotografiets allerstørste skikkelser.
I underetagen på Diamanten kan man se mange af de billeder, som Jacob tog. Det er hård socialrealisme. Han fotograferede mange gange folk direkte i ansigtet, så man kan aflæse de stakkels menneskers afmagt og nød. Vi ser opgange, hvor nøden næsten driver ned af trapperne. Vi er på de fattiges kirkegård. Her bliver de begravet i lag side om side. Ligesom de boede i de elendige lejligheder.

Husk brillerne
Giv dig godt tid når du går rundt mellem de mange fotos. Gå tæt på og oplev detaljerne. Desværre er billederne kun af størrelse som et postkort, så husk brillerne.
Især er der et billede, som jeg ikke kan glemme, og mange gange igen må tænke på. Det er en lille pige der hedder Little Katie (1892). Hun står og ser tillidsfuldt ind i kameraet uden smil - kun undersøgende øjne. Hun ser ud som en på cirka seks-syv år, men er sikkert omkring ti år. Børnene var jo stærkt underernærede. Da Jacob spørger hende, hvad hun er god til, svarer hun 'at skrubbe'. Ak ja, ti år og rengøringsslave.
Gør dig selv den tjeneste og brug et par timer på fordybelse af disse meget sigende og fortællende fotografier.

Jacob A. Riis. Udstilling på Det Nationale Fotomuseum i Diamanten. Kan ses frem til den 24. januar 2009. Åbningstider: mandag-fredag 10-19, lørdag 10-17.