18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dit dagblad behøver en hånd

Dit dagblad behøver en hånd

Lørdag, 29. november, 2008, 00:00:00

Det er NU du skal tænke på at støtte dit røde dagblad. Vi er knap 200.000 kroner fra målet.

Det er snart 1. december, det er mørkt udenfor og vi nærmer os nogle uger, hvor mange måske ikke lige tænker allermest på Danmarks røde dagblad.
Så hermed en opfordring til, at du nu - i forbindelse med månedsskiftet, hvor mange af os får løn - også tænker lidt på dit dagblad.
Der er netop nu fuld fart på indsamlingen til Arbejderen. Årets mål er ikke mindre end 1.000.000 kroner, og det skal nås inden nytår.
Der er til dato indsamlet 802.671 kroner, så der skal fart på. Har du mulighed for det, så tag del i ét af de støttearrangementer, der finder sted landet rundt.
I dag er der således julefrokost i Sydsjælland. I morgen er der indsamlingssøndag i Café Oskar i Århus. Og i december måned er der julemarked i København og sminkeaften i Århus. Læs mere om de enkelte arrangementer i kalenderen her på siden.
Bor du langt fra de spændende aktiviteter, eller er du mere til hårde kontanter, er du altid velkommen til at betænke støttefonden: reg.nr. 9570, kontonummer. 213 3318.
I løbet af de sidste to uger er der samlet 57.435 kroner ind. Resultatet stammer blandt andet fra en storslået, hyggelig og yderst velsmagende gourmetmiddag i Hvidovre, der indbragte 8000 kroner; fra nogle lotterier arrangeret i forbindelse med Kommunistisk Partis kongres midt i november; fra netauktionen, der sluttede i sidste uge og endelig afregning fra efterårets ålegilde i København, der indbragte 12.920 kroner - blandt andet fordi Sjakket donerede en del af deres honorar til Arbejderen.
Tak til alle, der har givet - og husk at tænke på dit dagblad, næste gang du betaler regninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur