Den offentlige medie-støtte er sat til debat. Til sommer fremlægger et udvalg forslag til, hvordan den kan laves om. Det kan få fatale konsekvenser, hvis der skæres ned, advarer Arbejderen

De danske dagblade betaler ikke moms af deres bladsalg. Og det er stærkt problematisk. Det mener de økonomiske vismænd, som i sidste uge fremlagde deres halvårlige rapport.
'Dagbladsudgivelse er det eneste erhverv, der er omfattet af nulmoms. Denne ordning skaber en skævvridning af konkurrencen mellem dagbladene og andre medier samt uge- og månedsmagasiner', lyder det i rapporten.
Den udlægning afviser Ebbe Dal, administrerende direktør for Danske Dagblades Forening, imidlertid kategorisk.
I en kommentar i nyhedsbrevet Dansk Presse kalder han ligefrem vismændenes udlægning for 'ukvalificeret spin'.
'Dagbladene er derfor noget for sig selv, og at tale om konkurrenceforvridning i forhold til brede medier som Se og Hør eller smalle som Dagens Medicin - deres ret forskellige kvaliteter ufortalt - er fuldstændigt meningsløst', skriver Ebbe Dal.

Mediestøtte kulegraves
Det er imidlertid ikke kun vismændene, som lige nu har kik på nulmomsen, som er en støtteordning til danske dagblade.
Den offentlige mediestøtte er - på foranledning af Folketinget - ved at blive kulegravet af et udvalg under Rambøll Management. I spidsen for projektet står medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup.
Den 30. september fremlagde Rambøll det første delresultat, en midtvejsrapport, som kortlagde, hvordan den offentlige mediestøtte fungerer i dag. Den kortlægning skal bruges til at se på, hvordan mediestøtten skal indrettes i fremtiden.
Den direkte støtte til trykte medier er blandt andet tidsskriftsstøtte, distributionsstøtte, støtte til aviser i grænselandet samt til Dagbladsnævnet, der støtter trængende dagblade. Den indirekte støtte er primært nul-momsen. Samlet set er der tale om cirka 1,55 milliarder kroner.
Dertil kommer mediestøtten til elektroniske medier, som udgør cirka 4,85 milliarder kroner. Det er især licensmidler, produktionsstøtte og kommunale tilskud.

Kludetæppe
- De nuværende støttemuligheder er et kludetæppe, som har sine historiske årsager, sagde Preben Sepstrup til Journalisten.dk før midtvejsrapporten blev fremlagt.
Rapporten tager ikke stilling til, om noget er godt eller skidt. Det kommer først senere.
- Næste skridt bliver et bud på, hvordan mediestrukturen i Danmark vil udvikle sig, hvis vi fastholder det nuværende system. Og samtidig kommer vi næste år med tre scenarier for, hvad man alternativt kunne stille op. Det bliver tre forslag, der tager hensyn til, at vi i dag er i en helt anden mediesituation, end dengang de nuværende støtteordninger blev til, forklarede Preben Sepstrup.
Forslagene skal indgå i Folketingets forhandlinger om en ny medieaftale i 2010.

Dagblade i fare
I dagbladsbranchen er frygten stor for, hvad debatten om mediestøtte kan ende med. Flere politikere har allerede været ude med meldinger om, at støtteformen skal ændres. Og at trykte medier ikke nødvendigvis skal have en fortrinsstilling.
Dagbladet Information advarede fra sin generalforsamling for nylig om, at avisen vil være i fare uden dagbladsstøtte.
Det vil få fatale konsekvenser, hvis statens mediestøtte bliver reduceret, lød det fra bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen.
- Dagbladene er de journalistisk drivende kræfter i den danske medieverden. De leverer også journalistisk materiale til web, tv og radio, påpegede bestyrelsesformanden.
Også nærværende dagblad kan tilslutte sig, at det kan få fatale konsekvenser, hvis der bliver skåret ned på den nuværende støtte.
- Den omlægning af portostøtten, som regeringen gennemførte for to år siden, har i forvejen kostet os dyrt. Vores direkte udgifter til distribution er steget til de dobbelte. Som et lille dagblad er vi meget følsom overfor den slags, lyder det fra ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen.