18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Antikvariat overlever

Antikvariat overlever

Fredag, 05. december, 2008, 00:00:00

Efter fire måneders kamp har Bjarne Thagaard Jensen overtaget Blågårds Antikvariat på Nørrebro i København

Siden august har Thagaard Jensen, kaldet `Bønne` forsøgt at rejse de 275.000 kr., der skulle til, så han kunne overtage antikvariatet, hvor han har gået til hånde i en del år.
Via facebookgruppen `Kærlighed til litteratur og bøger? -Mæcen søges` har han solgt folkeanparter ˆ 500 kroner stykket, ligesom en del forfattere har læst op til støtte. En mæcen købte 200 anparter. Facebookgruppen har i dag 1272 medlemmer.
Antikvariatet er legendarisk og overtagelsen vil blive fejret den 11. december med reception og fest i antikvariatet


Klassenyt
Efter mange års tørke i debatten om hvor vi klassemæssigt hører til, byder net-tidsskriftet 'Kritisk debat' til bolle.
I en række spændende artikler giver flere forfattere deres bud på hvorledes klasser defineres og ser ud i dagens Danmark.
Der er flere friske bud og de kan gratis studeres på www.kritiskdebat.dk


Nomineringer til dokumentarfilm
Dansk dokumentarfilm har modtaget hele fire nomineringer ved Den Internationale Dokumentarfilmfestival i Amsterdam, IDFA, der er den vigtigste dokumentarfilmbegivenhed i verden.
I 'Joris Ivens Competition' kæmper 16 dokumentarfilm af spillefilmslængde om festivalens fornemste pris, Joris Ivens Prisen.
En af de nominerede til den fornemme pris er Anders Østergårds 'Burma VJ - Reporting from a Closed Country'. Det er en beretning om burmesiske aktivister, der med skjult videokamera og livet som indsats dokumenterer folkeoprøret for et par år siden. Filmen er ligeledes nomineret i konkurrencen 'Movies That Matter', som sætter fokus på menneskerettigheder. Filmen vises i DR2`s Dokumania i det nye år.
I konkurrencen for kortfilm af og op til en times varighed, er Janus Metz 'Fra Thailand til Thy' blevet nomineret. Filmen handler om thailandske kvinder, der søger at finde lykken i det nordlige Danmark, så de kan støtte deres familie i deres hjemland. Filmen har tidligere i år modtaget publikumsprisen ved Odense Filmfestival og to GuldDoks.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur