¤¤Den Allersidste Dans¤¤ er titlen på dette smukke, fine og fremragende stykke som Teatret Mungo Park heldigvis har genopsat her i december-januar

af Nick Bruun
Stykket 'Den Allersidste Dans' handler om alderdom. Det handler om gamle mennesker, der er tæt på døden. Men stykket forstår i sjælden grad at vise os, hvad disse ældre mennesker er fulde af. Hvad de har oplevet, levet og prøvet. Og hvordan de har det med at være, hvor de nu er i livet:
At være gammel i Danmark i 2008.
Stykket er skrevet og udarbejdet af Instruktør Petrea Søe og skuespiller-ensemblet på Mungo Park i fællesskab. På baggrund af samtaler med ældre, research, fællesdans med ældre og besøg på plejehjem.
Metoden er improvisation og fælles udvikling af stykket. Det fysiske udtryk og musik har stor plads i forestillingen. Det er der kommet en collage-forestilling ud af, som på fineste vis og med overraskende virkemidler bringer os ind på plejehjemmet og følger tæt de forskellige skæbner.
Skuespillerensemblet, der alle er unge skuespillere, fylder figur og indhold i beboerne på et plejehjem hvor alderen er godt over firs. Det er godt håndværk og stor kunst.

Livskraft
En samling af mindefulde danske slagere fra Giro 413-guldåren binder stykket sammen og giver de gamle mennesker og publikum ture tilbage i livet og hukommelsen. Flot arrangeret af musikeren Frans Bak i smukke akapella-fortolkninger af skuespillerne.
Tonen i forestillingen er både melankolsk og fuld af livskraft. Når en af de gamle dør, er den ukuelige Ejnar (Jakob Oftebro) den, der prøve at trampe livskraften og viljen tilbage hos de overlevende. Med et 'op på hesten', en bævende læbe og en rystende hånd - Oftebro er Ejnar.
Den gamle forstanderinde (Kit Maiken Mortensen), der syntes at det skal gå ordentligt til, vil så gerne være den der giver, men kan ikke bære selv at skulle hjælpes efter at have tisset i bukserne. Den kulturelle moderne Karen Blixen-Susanne (Maria Rich), der med tørklæde og en evig søgen efter det smukke og æstetiske. Og så får hun en romance med sin modsætning på Plejehjemmet. En meget bevægende og smuk scene med et givet udfald.

Ren Brecht
Skuespilleren Kasper Leisner viser os den demente Flemming. Meget solidarisk og helt autentisk. Den djærve Karen (Rikke Bilde) der flytter ind, og ud af de bekymrede børns liv. Hun orker ikke at tage telefonen og tage sig af dem mere.
Scenografien er enkel og præcis. Alle rekvisitter har en funktion. Omklædning og skift sker åbent for publikum. Det er ren Brecht - men i instruktør Søe og ensemblets version. Og sikken en. Tag til Allerød og se den forestilling hvis du kan.

Den Allersidste Dans. Instruktion: Petrea Søe. Scenografi: Ida Marie Ellekilde. Koreografi: Charlotte Munksøe. Dramaturgi: Trine Wisbech. Mungo Park. Spiller frem til 10. januar. www.mungopark.dk