18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Niko - Dejlig finsk børnefilm

Niko - Dejlig finsk børnefilm

Fredag, 12. december, 2008, 00:00:00

¤¤Niko¤¤ må være årets julefilm for børn mellem otte og 12 år. Og det er skønt at se en børnefilm, der ikke er en Walt Disney produktion

af Steen Flemming Jørgensen
Et lille rensdyr (Niko) vil godt finde sin far, men ak han tilhøre julemandens fabelagtige flyvende rensdyr. En stolt flok med stor selvtillid. Det Niko ikke har.
Niko forsøger nu at finde sin far og forlader den fredelige dal hvor hans mor og andre rensdyr bor. Han får følgeskab af et flyvende egern (Julius) og en lille smuk væsel (Wilma). Desværre bliver de forfulgt at nogle glubske ulve og en førerulv der ligner en tank. Hvordan det ender skal jeg nok lade være med at afsløre, men da det er en julefilm så bare roligt.
Jeg havde fået lov til at tage mit barnebarn med ind til pressevisningen, det var der andre anmelder som ligeledes havde gjort, en rigtig god ide. Ida, som hun hedder, er otte år var meget betaget af filmen og til tider også lidt bange. Og hun var optaget af handlingen og at følge de små biroller som det flyvende egern og det smukke væsel.
Psykologi er der også i denne julefilm. Det lille hanrensdyr skal jo finde sin store hanrensdyrfar, det gør han. Så Ida, som er skilsmissebarn, synes det var det bedste ved filmen. Slet ikke fordi filmen dyrker kernefamilien - tværtimod, men der er et strejf af genkendelse i et lille barnesind.
Filmen varer 82 minutter. Perfekt til børn i den alder som Ida er. Ved pressevisning er der ikke reklame forfilm. Skønt morfar! som hun sagde, og jeg er enig med hende.
Det må være årets julefilm for børn mellem otte og 12 år. Det er også skønt at se en børnefilm, der ikke er en Walt Disney produktion. Filmen er finsk og det gør de godt - vores finske naboer.

Niko. Instrueret af Michael Hegner & Kari Juusonen. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur