18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad køn har Julen?

Hvad køn har Julen?

Lørdag, 13. december, 2008, 00:00:00

Julens årlige mirakel stiller krav til videnskabelige svar. En læser på Mors vil vide, om Julen er mand, kvinde, hermafrodit eller androgen? Kort sagt: Kan Julen formere sig?

De fire syngebøsser fra Schwanzen Sänger Knaben giver deres kønspolitiske bud i københavnske KafCafeen. Her udfordrer de tabuer og fordomme med lokkende læderlieder, kitchede kirkekor og oral vellyd. Der er garanti for en anti-homofobisk oplevelse.

Schwanzen Sänger Knaben. KafCafeen, Caféteatret. Skindergade 3, Kbh. K. Frem til den 21. december.


Er Stein Bagger en nisse?
Det kræver sin mand at rage 1.200.000.000 danske investorkroner til sig, selv for en bodybuilder. Onde tunger blandt monopolkapitalens modstandere påstår nu, at Stein Bagger bor på Grønland og lander den 24. december med sine rensdyr for at drysse de mange penge ned i landets skorstene!
www.steinbagger.dk kan man opleve IT Factorys banemand i rollen som julenisse forklædt som maskeret oliesheik. Spillet 'The Stein Bagger Match Game' udlover flotte præmier til dagens high-score. Find ham før din lokale HA`er.
Spilles på www.steinbagger.dk


Er Julen led i klassekampen?Arbejdermuseet ser på Julens objektive eksistens gennem familien Hansens briller dengang i de glade 50`ere. Dengang husmor lavede marcipan af kartoffelmos og måtte vende hver bøjet enøre for at få råd til at sende ungerne mætte i seng den ene gang om året.
Oplev denne mindeværdige æra, hvor det nærmeste et arbejderbarn kom de smukt indpakkede gaver i legetøjsbutikkerne var ved at klemme næsen flad mod ruden, i hele december måned.

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, Kbh. K. December 2008


Bor der nisser på Fyn?
Uforstyrret af kapitalens afsætningskrise, det forhøjede terrorberedskab og IT Factory-skandalen har kunstneren Jens Galschiøt sammen med lederen af Odense Internationale Musikteater, Anders Nyborg, arrangeret en søndagsmatiné den 21. december i Rosenhaven, Odense.
Her underholder fynske kunstnere gratis for at indsamle penge til Gadepræsten i Odense, der året rundt knokler for at støtte byens socialt udstødte og hjemløse. Auktionshuset Lauritz.com sælger desuden alle kunstneriske bidrag, og donerer deres salær til formålet. Læs mere om matiné og auktion på www.aidoh.dk

Indsamlingsmatiné. Rosenhaven, Odense. Søndag 21. december


Kan Julen streames?
Streaming er den teknik, der kan overføre billeder og lyd live til computeren. Dansk Musikerforbunds lokalafdelinger i Århus, Berlin og København inviterer til 'Elektronisk Julestue' på tirsdag med tre skærm-koncerter.
Songwriter Marie Frank fra Århus, Modern Tango Quartet fra Berlin og DJ Djuna Barnes fra København kan følges mellem klokken 20 og 22 på følgende hjemmesider:

www.dmfkbh.dk og www.dmf-aarhus.dk
Elektronisk Julestue. tirsdag 16. december kl.


Er Julen hoppet i Gyngen
Båret af psykotiske synthesizere og understyrede hårde trommer skriger en kvinde lungerne ud fra bunden af sit hjerte! Det kan opleves i århusianske Gyngen, når det seks mand store elektroniske rockband WaoWio gør sit bedste for at sparke publikum musikalsk i masken.
WaoWio startede i en mørk kælder for ti år siden, men har det sidste halve år flyttet sig fra den klassiske rock`n`roll hen mod grænselandet til cirkusinspireret electro.

Gyngen, Mejlgade 53, Århus C. Fredag 19. december kl. 22. Entré 30 kr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur