Den norske stat er blevet underkendt i en særdeles principiel sag, som kan få konsekvenser i Danmark, skriver Journalisten.dk
Den norske tv-kanal TV Vest i Stavanger er af den norske stat blevet idømt en bøde for 11 gange at vise korte reklamer for et lokalt pensionistparti, Rogaland Pensionistparti.
Denne straf er nu blevet underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med henvisning til bestemmelsen om ytringsfrihed.
Dommen vil betyde, at også Danmark skal ændre radio- og fjernsynslovens forbud mod at reklamere for politiske partier og organisationer. Det vurderer advokat og ekspert i mediejura Tyge Trier overfor Journalisten.dk.
Nyhed? (1)
Kronprins Frederik var forleden i Afghanistan for at besøge de danske invasionsstyrker. Det kom der et indslag i tv-avisen ud af - med interview med kronprinsen og nogle af de danske krigere, selv om der ikke havde været nogen tv-jounalist med på turen.
Det hele var leveret af Forsvarets Mediecenter. Forsvaret leverer altså indslag til tv-avisen om Forsvaret, skriver DR`s hjemmeside.
Nyhed? (2)
I bogen 'Et løft(e) til journalistikken', et festskrift i anledning af 10 året for journalistuddannelsen i Odense, kan man læse det tankevækkende, men ikke nye, at eleverne på Danmarks Journalisthøjskole ligger en anelse til højre politisk i forhold til deres jævnaldrende studerende på andre uddannelser.
Man kan også læse, hvad mange har noteret sig, at nutidens kommende journalister hellere vil ses/bemærkes end afslører misforhold i samfundet.
Nyhed? (3)
Fattige fire-årige børn har hørt 30 millioner færre ord end deres jævnaldrende fra middelklassen i USA.
Det er med til at bremse deres udvikling, har en gruppe forskere på Berkeley Universitetet i Californien påvist gennem elektroniske impulser. Den forreste del af hjernen reagerer langsommere hos ni- og tiårige børn fra fattige kår end hos børn af tilsvarende alder fra middelklassen.
Det er kritisk, fordi evnerne for kreativitet og problemløsning ligger i den del af hjernen.
- Dette er et wake-up call. Ikke kun er børnene fattige og mere udsat for sundhedsproblemer, men det ser også ud til, at deres hjerne bremses i at udvikle sig på grund af det miljø, de vokser op i, siger professor i psykologi, Robert Knight, Berkeley.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278