På trods af at Jones bog har en anti-kommunistisk undertone, bidrager den til et mere realistisk og komplekst billede af Leningrads kamp for overlevelse, også kaldet ¤¤barometeret for det røde Sovjet¤¤

af Bjarne Nielsen
I 1941 brød Hitler ikke-angrebspagten med Sovjetunionen, og de tyske tropper væltede ind over grænserne i lynaktion Barbarossa. Fronten kom til at gå fra de baltiske kyster til Sortehavet. Et af mange formål var de store olieressourcer i syd og de store bysamfund. Ved Leningrad startede en benhård og umenneskelig belejring med det formål at udsulte og knække den stolte by med det forpligtigende navn.
Da vinteren satte ind med frostgrader ned til -40 og sulten gnavede, børn og svagelige døde på gaderne, katte, hunde og rotter blev spist og sygdomme florerede, viste Leningradborgerne deres livsvilje. Mellem jagten på mad og varme, opførtes koncerter og skuespil som udsendtes over radioen for at vise aggressorerne deres modstand og give indbyggerne håb.
Michael Jones bog 'Leningrad. September 1941 til januar 1944' bog fortæller ikke kun om selve belejringen, den heroiske modstand, den overvældende omsorg for hinanden og de mange krigshandlinger, men også om de mange plyndringer, korruption, militær inkompetence, kriminalitet og kannibalisme der skete.

Syvende symfoni
Bogens tre første kapitler er tematiske og anskuer perioden umiddelbart før belejringen, først fra de fremrykkende tyskeres vinkel, så fra de sovjetiske myndigheder og endelig fra de almindelige borgeres vinkel.
Bogen er hård ved de to kendte `stalinister`, A. Zhdanov og Voroshilov for deres dokumenterede militære inkompetence. De blev fyret og afløst af den legendariske Sjukov, der senere ledede slaget om Moskva og Stalingrad, samt fremførte kapitulationskravene over for Tyskland. Det er en af bogens mange `nyheder` og kvaliteter.
Bogen er en blanding af dagbogsoptegnelser med såvel civile som soldater og hidtil hemmeligholdte dokumenter fra politi og sikkerhedspolitiet og Jones egne interview med overlevende, blandt andre veteraner fra Den Røde Hær og personalet fra Museet til minde om blokaden og belejringen.
Han fortæller en række af utrolige historier, lige fra opskriften på hvorledes man øgede sit kosttilskud med snedkerlim og til hvorledes kulturlivet med teater og koncertopførelser gennemførtes, ja nærmest blomstrede, trods bombardementer, kulde, sult og frafald. Det var under disse omstændigheder Dmitrij Sjostakovitj skrev sin Syvende Symfoni 'Leningradskaja' og tegneren Elena Martilla gik rundt og tegnede `hvad du ser`. En del af disse tegninger er heldigvis med i bogen.

Militære fejl
Jones beskriver en række katastrofale fejl fra Leningrads civile og militære ledelse, der forværrede den senere katastrofe.
Hitlers mål var at udslette byen fra overfladen. Tyskerne havde for eksempel kynisk regnet på hvorledes byens madlagre divideret med byens indbyggerantal ganget med kaloriebehov i x-antal kuldegrader i fire måneder kombineret med bombardementer var lig med ingen overlevende.
Michael Jones, der er militærhistoriker, og i dag lever af at være guide til slagmarker på østfronten, virker meget optaget af, hvad der fik folk til at kæmpe og hvor de fik deres moral fra. Svaret er naturligvis flertydigt, da menneskers bevæggrunde er forskellige, men han søger dem bredt. Hos beboere, soldater, videnskabsmanden Likhachev, arbejderen Igor, boligadministratoren Maria og som et specielt illustrativt eksempel billeeksperten Axel Reinhardt fra det zoologiske institut, der under hele belejringens bombardementer fortsatte sin afhandling om bladbillen, ulasteligt klædt i skjorte og slips.
Der er også uddrag af forfatterinden Vera Inbers dagbog, der illustrerer, at menneskene fortsatte med at være mennesker, på trods af den umenneskelige sult. De gjorde Hitlers udsagn om, at 'Leningrad stormer vi bevidst ikke. Leningrad vil æde sig selv op' totalt til skamme. Han skriver han ønsker at give læseren nye indsigter i, hvad civilbefolkningen måtte gennemleve, og hvordan de overlevede - og sejrede. Det lykkedes til fuldkommenhed.

Realistisk billede
Da de 900 dage endelig ophørte i januar 1944 var næsten en million døde og de overlevende mærket for livet. Men byen havde modstået belejringen og bidraget til den samlede sejr over fascismen.
Herhjemme har vi hidtil mest kendt til Salisburys '900 dage. Beretningen om Leningrads belejring' fra 1970, 'Blokadebogen' af Adamovitjs og Daniils fra 1985 samt romanen 'Det skete i Leningrad' fra 1958 af Aleksander Tjakovskij. Alle hver for sig glimrende værker. Men med Jones bog kommer der en ny dimension med og trods den løbende har en `anti-kommunistisk` undertone, bidrager den til et mere realistisk og komplekst billede af Leningrads kamp for overlevelse, også kaldet 'barometeret for det røde Sovjetunionen'.
Kampen om Leningrad er et lærestykke i grusomhed, stolthed, kamp og offervilje, samt i hvorledes livet er mangfoldigt og værd at kæmpe for, trods alle oddsene er dårlige. De indbydelser til sejrsbanket på Hotel Astoria, som Hitler havde trykt og de ordner `For Skt. Petersborgs erobring` blev der aldrig brug for.
Med nævnte forbehold er det en rigtig god og vedkommende bog, der trods sine grusomme historier og illustrationer, er livsbekræftende læsning. Et godt supplement til tidligere bøger om emnet.

Michael Jones: Leningrad. September 1941 til januar 1944. 391 sider. 399 kr. Borgen.