Gøteborgs biografpublikum har bestemt, at årets Guldbagge går til danske/svenske ¤¤Maria Larssons evige øjeblik¤¤. Guldbaggen er Det Svenske Filminstituts pris, der uddeles for bedste indsatser i svensk film i det forgangne år
Med publikumsprisen følger 50.000 svenske kroner til instruktør Jan Troell. Overrækkelsen sker i forbindelse med åbningen af Göteborg International Film Festival den 23. januar.
Filmen er også indstillet til Oscar nominering for bedste ikke-amerikanske film. Nomineringerne offentliggøres den 22. januar, præcis en måned før Oscar festen den 22. februar.
Fotograf hyldes
Danskeren Anthony Dod Mantle blev kåret som bedste filmfotograf, da den amerikanske sammenslutning af filmanmeldere, The National Society of film Critics, udpegede filmbranchens fremmeste præstationer i 2008.
Mantle vandt prisen 'Best Cinematography ' for sit arbejde på 'Slumdog Millionaire'.
Siden Dogme dagene har Mantle blandt andet været fast mand på Thomas Vinterbergs filmhold og foretrukket af Lars von Trier, senest ved indspilningen af 'Antichrist'.
Den produktive fotograf har tidligere vundet Bodil og Robert priser, ligesom han i 2003 blev kåret som årets europæiske filmfotograf ved European Film Awards.
Den 12. januar vandt 'Slumdog Millionaire' hele fire Golden Globe Awards for bedste film, instruktør, manuskript og originale musikkomposition.
Claude Berri død
Manden bag filmklassikerne 'Kilden i Provence' og 'Manon og Kilden', den franske instruktør Claude Berri, er død, 74 år gammel.
Filmene handler om en tragisk familiehistorie om retten til en kilde i det smukke franske Provence, med Yves Montand, Gérard Dépardieu og Daniel Auteil i de bærende roller.
Motown 50 år
Den specielle popagtige soulmusik, Motown, blev etableret i den amerikanske bilby Detroit for 50 år siden. Motown har præsteret næsten 200 tophits.
I en periode hvor den amerikanske bilby er nær kollaps, er der grund til at feste over Motowns succes, selv om de næppe gør det.
Motown er forbundet med grupper som Martha and The Vandellas, The Temptations, Stevie Wonder og The Supremes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278