2009 er 200-året for Charles Darwins fødsel. Han formulerede for 150 år siden som den første en udviklingslære baseret på naturens love. Det dobbelte jubilæum bliver fejret over hele kloden

Der skal nok være adskillige, der fik morgentheen galt i halsen, da den britiske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) offentliggjorde sin 'Arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse'. Det skete den 12. februar 1859.
Darwins værk sandsynliggjorde, hvilke mekanismer, der havde ført til udviklingen af jordens plante- og dyreliv. Først og fremmest måtte alt levende på jorden stamme fra og udviklet over lang tid udfra meget få arter.
Tanken om, at hver nye generation overtog og videreudviklede sine egenskaber, er ikke ny. Oldtidens græske tænkere som Hippokrates og Aristoteles havde fået samme idé.
Men først i slutningen af det 18. århundrede var læger, biologer og geologer nået så langt, at de kunne dokumentere arternes forandringer over tid. Dermed var det videnskabelige grundlag lagt for Darwins udviklingslære.

Darwin året
I år er det altså både 200 år siden, at Darwin blev født, og 150 år siden at han udsendte sit banebrydende værk om arternes oprindelse.
Det bliver fejret over hele verden af både videnskabsfolk, museer og institutioner, bogforlag og mange flere, som også planlægger at gøre fejringen til en kommerciel succes.
'Allerede mens Darwin levede, tjente folk penge på ham', skriver lektor, cand.mag Peter C. Kjærgaard i en kronik i Politiken. Han er leder af projektet 'Darwin i Danmark', der er tilknyttet Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet.
Han mener, at det er problematisk, fordi det kan blive svært at finde ud af, hvad Darwin egentlig står for:
'..Op mod det dobbelte jubilæum er der nok at tage af for folk i enhver alder og med enhver interesse af dukker, T-shirts, kasketter, plakater, slikkepinde, samlemapper, frimærker, mønter, fjerpenne og medfølgende blækhuse, notesbøger, bogstøtter og en fuldstændig uoverskuelig mængde bøger fra glittede kaffebordssager til de tørreste akademiske udgivelser.
I dette virvar skal man være mere end godt klædt på for at finde rundt og få øje på den rigtige Darwin. Hvem var han egentlig? Hvad var det, han sagde? Og hvorfor var det så vigtigt?'
Og i en dansk sammenhæng advarer Peter C. Kjærgaard mod at gentage fiaskoen fra fejringen af H.C. Andersen:
'Dengang handlede det mest om en national fejring med håbet om gode turistkroner i kassen,' skriver han.
'Når vi fejrer Darwin, så fejrer vi, at vi i dag kan forstå den fantastiske, rige og overvældende natur omkring os, og at vi kan give naturlige forklaringer på, hvorfor den ser ud, som den gør'.
Han slutter sin kronik med at sætte fokus på Darwins egentlige fortjeneste.
'Vi fejrer den kritiske undersøgelse af livet og verden omkring os. Vi fejrer, at der altid er mere at lære - at både livet og vores viden hele tiden udvikler sig'.

Fra tro til udvikling
Den unge Darwin ville have været læge, men det kiksede. I stedet læste han teologi på Cambridge Universitet, hvor han tog en eksamen i 1831. Teologien kedede ham, så han kastede sig over biologi, og var gennem familien venner med ledende naturvidenskabsmænd.
Det kastede i 1831 en tjans af sig som ulønnet videnskabsassistent på en fem år lang ekspedition til Sydamerika - en rejse der førte ham til Galapagosøerne.
I 1830 udkom den engelske geolog Charles Lyells bog om geologiens grundprincipper. Med den i hånden begyndte Darwin at registrere stort set alt, hvad han så - fossiler og planter blev indsamlet, fugle og pattedyr blev tegnet.
Efterhånden som hans observationer hobede sig op indså han, at en masse påfaldende fænomener i naturen kunne forklares med, at de nulevende former havde udviklet sig fra fælles stamfædre.
Tilbage i England i 1936 begyndte han at indsamle mere viden, blandt andet hos forsøgslandbrug for planter og dyr, og fortsatte sine studier af geologi.
Men tiden var ved at løbe fra Darwin. Hans britiske kollega og ven Alfred Russell Wallace (1823-1913) var i midten af 1850`erne nået frem til stort set samme forståelse for arternes udvikling.
Onde tunger påstod, at det tvang Darwin til at skrive sin 'Arternes Oprindelse', men det afviser mange forskere. Når det blev Darwin, der løb med æren, skyldes det især hans enorme forskningsmateriale, som understøttede hans tanker.
Desuden var han god til at lade sig inspirere af samtidige forskere. En af dem var den engelske demograf og økonom Malthus` (1766-1834) befolkningslære, som hævdede, at befolkningen altid måtte leve på et eksistensminimum. Dette fordi hvis de fik mere, ville befolkningsvæksten bare tiltage, helt til man var tilbage på eksistensminimum.
Malthus` princip fik Darwin til at forstå, at udvælgelsen var sket, fordi der blev født flere end der var brug for. Kun de stærkeste overlevede.
En anden var franskmanden Lamarck (1744-1829). Han var den første som klart formulerede tanken om, at arterne gradvis udviklede sig til mere komplekse arter.
Ifølge ham tilpasser arterne sig miljøet i overensstemmelse med deres behov, og at disse tilpasninger føres i arv til senere generationer. Det blev til 'læren om at erhvervede egenskaber kan nedarves'.
Darwin lagde større vægt på de gradvise geologiske ændringer han havde dokumenteret, og antog at det samme gjaldt for levende organismer. Darwin adskilte sig derfor fra Lamarck ved at han fremførte en anden mekanisme for, hvordan denne forandring havde fundet sted.

Bekæmp kreativismen
Ifølge Peter C. Kjærgaaard fra 'Darwin i Danmark' mobiliserer også modstanderne af udviklingslæren til Darwin-året. Den såkaldte kreationistiske bevægelse knopskyder lige nu i Europa.
De har penge nok, og de bruges til store kampagner mod Darwin, evolution og en stor del af den moderne videnskab.
Det foregår ikke mindst på internettet med flot, farvestrålende og overbevisende materiale, som man uden de rigtige forudsætninger nemt kan komme til at hoppe på. I Norge har en kreationistisk bevægelse for eksempel sat sig på internetadressen darwin2009.no. Ligeledes er charlesdarwin.org drevet af en sådan bevægelse.
'Denne manipulation er efterhånden lige så udbredt, som den er forskruet. Vi kan ikke risikere, at vore børn - og alle andre - ikke er rustet mod sludderet', advarer Peter C. Kjærsgaard i Politiken.
Han mener, at det eneste der kan stoppe vanviddet er at bruge jubilæumsåret 2009 til at tage kampen op.
'Før vi ved af det, tror vore børn, at der næsten ikke er nogen videnskabsfolk, der i dag tror på evuloutionsteorien, at den er en ond teori og fører til moralsk, politisk og kulturelt forfald'.

Darwin år
Under logoet Darwin200 står Natural History Museum i London som den centrale koordinator af Darwin-fejringen i hele Storbritannien.
Derudover står museet selv for nogle af de største initiativer: Allerede i 2008 åbnede den hidtil største Darwin-udstilling nogensinde: 'Darwin. Big idea. Big exhibition'.
Museet åbner også i 2009 et Darwin Center, som er en stor udbygning af museet.
I Danmark åbner der til februar en udstilling om Darwin og evolution på Statens Naturhistoriske Museum.
Og der er allerede udkommet en Darwin-kalender på forlaget Frydenlund.
'Darwin i Danmark', er et forsknings- og formidlings-projekt ved Aarhus Universitet, som driver hjemmesiden www.darwin.au.dk.
Her er de danske førsteudgaver af Darwins værker tilgængelige sammen med introduktioner til de enkelte værker og omfattende bibliografier.