Der er højt til loftet - både bogstaveligt og kunstnerisk - hos udstillingsgruppen Cirklen, der udstiller i Helligåndshuset på Strøget i København

af Gert Poder
Det er en fin og tankevækkende udstilling, som udstillingsgruppen Cirklen præsenterer i Københavns ældste fungerende bygning, Helligåndshuset.
Fin, fordi Cirklens univers kommer hele vejen rundt. Og tankevækkende, fordi det overfladiske og salgbare stort set glimrer ved sit fravær.
En undtagelse fra det indadvendte er Jette Botschinskys på én gang kølige og spektakulære malerier, der vokser ud af lærredet og insisterer på at blive set. Både farver og former er superfeminine. (Se mere på www.botschinsky.com)
Færingen Peter Steen Haugan appellerer til både smil og eftertænksomhed med sin serie af små rustne metalskulpturer med titlen 'Det stål, de store skibe ikke kunne bruge til at lave store skibe af eller spontanitetens vej'.
Cirklen er først og fremmest til at genkende på grund af den mangfoldighed, som de 26 deltagende kunstnere repræsenterer. Fra helt abstrakt ekspressionisme over det semi abstrakte til det landskabsfabulerende for at ende i neo-naturalisme.
Blandt de total abstrakte malere finder man Charlotte Hanmann. Her er ikke gjort meget for at lette beskuerens blik. Hun maler først og fremmest for at overleve et skørt samfund.
- Jeg prøver at lave noget hver dag, hele tiden. Det er lidt svært nogle gange, men ellers overlever man ikke i det lortesamfund, der er nu, hvor alt bliver målt i fladskærme, siger hun til Arbejderen.
I den anden ende af skalaen er Lotte Seir fascineret af at male efter levende model.
- Man lærer meget af det, og kan man male et menneske, så kan man male det meste, siger hun til Arbejderen. (Se mere på www.lotteseir.dk)
For hende er det afgørende at opfatte modellen som et levende menneske, der er del af en dialog.
- Modellen bliver noget, man går ind og oplever. Det er ikke sikkert, at man får den samme gejst ved at male en opstilling. Nogen gange kan man tænke på en bestemt måde at male sin model på, og når man så kommer ind i rummet kan man nærmest blive forført og glemme alle de fine tanker.
Til venstre for indgangen finder man makkerparret Grethe Tranberg og Jeff Ibbo, der kan opleves nærmere på www.offthewall.dk. Mens Jeff Ibbos nøgterne stilisme afdækker mennesket i klare streger, så fortæller Grethe Tranberg på livet løs historien om, at livet er dejligt, hvis vi kan finde ud af at nyde Paradis.
Lidt længere fremme imponerer Bente Draiby igen med sine ufatteligt smukke kvindeskikkelser. De virker på én gang nærværende og distancerede, malet som de er set igennem et gazebind.
I samme figurlige tradition men med langt mere smæk for skillingerne viser Mogens Kischinovsky - kishi blandt venner - sine ultra vibrerende skikkelser i nærmest vrængende farver.
- Sprinteren var egentlig tænkt som et maleri af en atlet, men motivet løb fra mig, og så jeg stoppede her, siger han til Arbejderen.
Det er svært at yde alle udstillerne retfærdighed. Folk på Fyn og omegn kan se udstillingen den 16. til 29. marts i Filosofgangen, Odense. Gå selv ind og lad dig føre rundt i Cirklens kvadratur.

Cirklen, Helligåndshuset i København, til 25. januar.