Koloristerne lever med deres 77. udstilling op til navnet, og fylder Den Frie Udstillingsbygning med farver og former. Det er en fin tur ind i kunstens uendelige univers
af Gert Poder
Koloristerne er kommet til Hovedstaden med farverige malersmil og svulmende skulpturhumør. De 22 kolorister fylder godt op i Den Frie Udstillingsbygnings store sale med højdepunkter fra deres produktion i 2008.
I år er der blevet plads til to gæster. Den unge danske kunstner Simon Grimm blander oliemaleri og collager på en munter orange baggrund. Wlodzimierz Cygan fra Polen imponerer med fire vægtæpper i mørke naturfarver.
Desværre mangler nye værker fra Sigrid Lütkens hånd. Hun døde i marts sidste år i en alder af 92. Hun mindes med et udvalg af sine små keramiske relieffer, som viser at dansk billedkunst har mistet en dygtig kollega.
Socialrealisme
Ved sin dannelse i 1932 var Koloristerne især kendt for sit social-realistiske engagement, men det er fortrængt til fordel for stoflighed og abstraktion.
Nærmest den social-realistiske arv kommer Niels Reumerts serie af farvestrålende malerier med figurer og symboler fra oldtiden. En af figurerne ligner en gadedrengefræk Plutoman. Det er både varme og forløsende lærreder, og genial er en stribe postkort, der er taget under kærlig behandling.
En særlig plads har Koloristernes skulpturer. 'Det Onde' af billedhuggeren Inge Lise Westman kredser omkring det inderlige. Den viser en enorm puppe, holdt indespærret i et bur af jerntråd.
Fornemme og sanselige er stenhuggeren Finn Nielsens fornemme værker i granit, effektfuldt udskåret og poleret, så man ikke straks opfatter dem som skåret i én sten. I Ejgil Westergaards klassiske stenfigurer baner figurerne sig nærmest oversanseligt sig vej fra naturstenenes indre.
Både morsom og bidsk er Kurt Tegtmeiers enorme jernskulptur med strithår, mens Lisbeth Nielsens halvstore figurer i ler og bronze er moderligt omfavnende i deres ro.
Et uendeligt univers
I den figurlige ende finder man maleren Inge Lise Westman. Hendes nærmest todimensionelle vinterlandskab suger beskueren til sig og kalder på at blive udforsket, mens Ingvald Holmefjords rummelige bakker og dale mere lokker til en frokost i det grønne.
Helle Thorborg skildrer det orientalske kaos. Med rolige farveflader fanger hun det hvirvlende liv i Damaskus bazar, hvor byens tilslørede kvinder køber ind til middagsmaden, mens en bleg turist tuller rundt i virvaret.
Eli Benneviste leger med døden i form af røntgenbilleder, som danner to skeletter, hver monteret på sin cirkel af plastik foran en lyskegle. 'Deres illusion, vores virkelighed' kalder han værket, der også ledsages af små og store tegninger af en udflydende mand med gasmaske.
Koloristerne 2009 er imponerende i sin spændvidde, og er bestemt et besøg værd. I en tid hvor gallerier og udstillingsbygninger dør som fluer tilbyder den stadig en rejse ind i kunstens uendelige univers.
Koloristerne 2009, Den Frie Udstillingsbygning, Østerport i København. Til 1. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278