12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

PH udstilling

PH udstilling

Onsdag, 28. januar, 2009, 00:00:00

Kunsthallen Brandts i Odense åbner den 30. januar udstillingen ¤¤Black out¤¤, med værker af den danske kunstnergruppe Superflex og den engelske kunstner Simon Starling

Udstillingen fokuser på den kulturradikale arkitekt og designer Poul Henningsen (1894 - 1967).
Black out bliver vist i Kunsthallens tre udstillingsrum, hvoraf et stort areal bliver forvandlet til arbejdende værksted med en enorm trykkerimaskine. Gennem en `mørklægningsstrategi` vil der blive kastet lys over PH`s værkteorier og kulturradikalisme for at vise sammenhængen mellem hans bærende ideer og deres virkeliggørelse.
Som udgangspunkt skabes en produktion, hvis omdrejningspunkt er PH`s Black out lampe fra 1941. PH designede lampen til Tivoli under Anden Verdenskrigs mørklægningsperiode.


Grisen Oscar nomineret
Den danske kortfilm 'Grisen' er blandt de fem nominerede, som kan vinde en Oscar inden for kortfilmgenren.
'Grisen' er instrueret af Dorthe W. Høgh og baseret på en novelle af den norske forfatter Lars Saabye Christensen.
I filmens hovedrolle ses den 80-årige Henning Mouritzen. Han spiller en ældre mand, der indlægges på hospitalet. Her fascineres han af et billede, der viser en smilende gris, og det sætter den udsædvanlige handling i gang.
I andre roller ses Jesper Asholt, Trine Pallesen og Farshad Kholgi.
Filmen er produceret af selskabet M&M Productions, som fem gange tidligere har fået dansk kortfilm nomineret. To gange har det resulteret i en Oscar. I 1999 for 'Valgaften' og fire år senere for 'Der er en yndig mand'.


Gyldne Laurbær til Holst
Bestseller forfatteren Hanne-Vibeke Holst har længe drømt om at modtage 'De Gyldne Laurbær'. Nu er det lykkedes.
Forfatteren har i flere år været utroligt populær hos danske læsere, især de kvindelige, og har løbende brokket sig over, at blive `overset`.
Hanne-Vibeke Holst modtog prisen for 'Dronningeofret', den sidste bog i hendes politiske trilogi, der også omfatter 'Kronprinsessen' og 'Kongemordet'.
Det er Boghandlerklubben der står bag 'De Gyldne Laurbær', der uddeles efter afstemning blandt landets boghandlere og betragtes som meget ærefuld.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur