12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Årets indsamling nåede målet

Årets indsamling nåede målet

Onsdag, 28. januar, 2009, 00:00:00

Det holdt hårdt, men sidste års indsamling til Arbejderen rundede den million kroner, som var målet

Det lykkedes! Der blev i 2008 indsamlet ikke mindre end 1.022.278 kroner til Arbejderens Støttefond. Målet på en million kroner blev altså lige netop nået.
Det skete i de allersidste dage op til årsskiftet, hvor en række læsere indbetalte ekstrabeløb, hvor deltagerne på en Cuba-rejse bevilligede turens overskud på 8000 kroner til Arbejderen og hvor Støtteforeningen Københavnerkanalen donerede 25.000 kroner til Arbejderens Støttefond.
Men målet blev først og fremmest nået på grund af læsernes fantastiske offervilje året igennem, på grund af et hav af aktiviteter i form af støttefester, loppemarkeder, bankospil, bogkatalog, netauktion og meget andet, som venner af Arbejderen har gennemført og som andre venner villigt har taget del i.
- Arbejderens læsere er noget helt særligt. Der er blot nogle tusind af slagsen, og alligevel formår de at indsamle over én million kroner til avisen. Det er fantastisk, siger Hanne Rosenvold, medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.
- Jeg synes også, at man skal lægge mærke til striben af bevillinger, der hver især er udtryk for, at Arbejderne værdsættes, hvor folk er politisk aktive. Arbejderen bruges og det er vigtigt - det er i høj grad derfor, vi udgiver den, fortsætter hun.
- Vi vil takke alle, der har været med til at sikre det flotte resultat. Og vi lover at alle pengene bliver brugt til at udvikle Danmarks røde dagblad. Tak for indsatsen.
Målet for dette års indsamling er igen en million kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur