Ingen konflikt bortforklare det åbenlyst udemokratiske i at fratage et betydeligt mindretal af fuldgyldige statsborgere retten til politisk indflydelse

af Kjeld Stenum
Først vedtog det israelske parlament for et par uger siden, at det over én million store arabiske mindretal i Israel ikke skulle have adgang til at opstille egne partier til parlamentsvalget, den angivne grund var konflikten med palæstinenserne i Gaza.
Men naturligvis kan ingen konflikt bortforklare det åbenlyst udemokratiske i at fratage et betydeligt mindretal af fuldgyldige statsborgere retten til politisk indflydelse. Den israelske højesteret underkendte da også parlamentsbeslutningen en uge senere.
Det er godt, at Israel har en demokratisk sindet højesteret. For den storm af internationale protester, som parlamentsbeslutningen burde have udløst, den kom overhovedet ikke. Og det er dybt foruroligende. For i længden er det politikken, der bestemmer juraen, og ikke omvendt.
Hvorfor var der så få af det borgerlige demokratis tilhængere, der protesterede? Overskred Israel da ikke åbenlyst tærsklen til ren højreekstremisme?
Nu ved enhver borgerlig demokrat jo, at ethvert demokrati må have grænser. Det fuldkomne demokrati er et luftigt ideal båret af forestillingen om, at der skulle eksistere en universel menneskeret. Alene i kraft af det at være menneske skulle man have en grundlæggende lige ret til politisk indflydelse. Men denne universelle menneskeret har reelt aldrig eksisteret nogen steder.
Den franske borgerlige revolution og den amerikanske forfatning var nogle af de første eksempler på, at sådanne forestillinger blev forsøgt ophøjet til at være grundlag for staters forfatninger. Det blev aldrig andet end luftige idealer. Den franske borgerlige revolution endte i Napoleons kåring til kejser. Og hvad den amerikanske forfatning angår, så findes der næppe mange 'demokratier', hvor så mange reelt er frataget retten til politisk indflydelse som netop i USA.
Det skyldes, at i borgerlige samfund er der noget, som er mere grundlæggende end menneskeret, og det er borgerret. Først hvis du er anerkendt som borger i et borgerligt-demokratisk land, kan du nyde almindelige menneskerettigheder, herunder retten til politisk indflydelse.
Det er ikke i strid med begrebet om borgerligt demokrati, at så mange især latinamerikanske indvandrere i USA reelt er uden politisk indflydelse og uden retslig beskyttelse, for de lever illegalt i USA og har altså ikke borgerret.
Et retsløst fænomen som Guantánamo er derfor heller ikke i strid med forestillingen om borgerligt demokrati, så længe det ikke er landets egne borgere, der interneres. Og det er ikke i strid med forestillingen om borgerligt demokrati, at man tvinger ikke-anerkendte asylansøgere til at leve under koncentrationslejr-lignende forhold, som blandt andet Danmark praktiserer det i Sandholm.
Det er i strid med enhver form for moral. Og i bund og grund er det ødelæggende for det, vores statsminister kalder vores samfunds sammenhængskraft. For det at begå den slags overgreb mod medmennesker er ødelæggende for vores evne til at have tillid til hinanden. Og uden et vist minimum af tillid mellem mennesker lader intet samfund sig gøre, ikke borgerlige demokratier, ja ikke engang diktatoriske regimer.
Men er det i strid med enhver moral og ødelæggende for samfundenes sammenhængskraft, er det dog ikke i strid med forestillingen om borgerligt demokrati.
Det er det derimod, hvis store menneskegrupper, som er anerkendte statsborgere i et samfund, lukkes ude fra noget så grundlæggende som politisk indflydelse, og det var det, det meget store arabiske mindretal i Israel skulle. Var det sket, var Israel trådt ud over tærsklen til den slags racistiske højreekstreme regimer, som tidligere i historien har eksisteret under betegnelser som nazisme eller apartheid.
Hører I det, Anders Fogh, Søren Espersen, Bush, Obama, alle I kritikløst følgagtige Israel-venner, der gør, hvad I kan for at forsvare eller bortforklare en hærs utallige mord på uskyldige civile, kvinder og børn?
De var ikke nødvendige ofre for at forsvare demokratiet, for flertallet af israelske politikere ønsker ikke at forsvare demokratiet. De ønsker højreekstremisme af værste skuffe, samme skuffe som de mest rædselsvækkende højreekstreme regimer fra forrige århundrede.
Når så få af det borgerlige demokratis tilhængere kan eller vil se dette, skyldes det nok, at der er så kort fra borgerligt demokrati til højreekstremismen.
Borgerligt demokrati minder om højreekstremisme i det, at nogle lukkes ude fra almindelig menneskeret, nemlig dem, der ikke har borgerret. Og højreekstremisme forsøger at overholde det borgerlige demokratis spilleregler.
Det er således betegnende, at selv de tyske nazister selv i masseudryddelsernes værste år var latterligt pertentlige med at fratage jøder, zigøjnere og andre af de forfulgte deres eventuelle formelle statsborgerskaber, før de sendtes til gaskamrene.
I det øjeblik, folk ikke længere havde borgerret, mente nazisterne, de havde en slags ret til at begå uhyrlighederne. Det viser, hvor tæt højreekstremisme er på borgerlig parlamentarisme.
Ikke blot hvis I ønsker at distancere jer fra den slags, kære Israel-venner i europæiske og amerikanske parlamenter, nej også hvis blot det er Israels overlevelse, I ønsker, så er det nu, der kaldes på jer! Et utilsløret apartheid-Israel har ingen mulighed for langsigtet overlevelse, det undergraver sine egne muligheder for at holde sammen på sig selv som samfund. Men det er måske ikke engang venskabet med staten Israel, det handler om for jer?
Den eneste mulige konklusion, jeg så kan se, er, at den mulighed, I ikke ønsker at fraskrive jer, er den principielle 'ret' til at indføre højreekstremisme. 'Retten' til at diskriminere minoriteter, her meget belejligt arabere, hvoraf de fleste er muslimer.
Hvor er det da, I har tænkt jer, sådanne højreekstreme eksperimenter skulle foregå næste gang?