Han er kendt som en livsnyder med total foragt for økonomi. En arkitek der gør det hele, gør som han vil, og som nægter at lægge sig fast på en bestemt stil. Navnet er Jean Nouvel

Den nærmest monumentale skikkelse står øverst på den lange trappe der fører op til Studie 1`s indgang. Gallakoncerten, der indviede den store koncertsal i det nye Koncerthus, er netop overstået, og gæsterne siver langsomt ud.
Uden for stråler lyset på Koncerthusets blå lærredsoverflade, der giver hele bygningens arkitektur liv om aftenen.
Manden er pilskaldet, klædt i sort - og sur!
- Se, de bruger violet lys, siger han ophidset og peger ud på facaden.
- Jeg har udtrykkeligt forlangt blåt lys. Hvorfor gør folk sådan noget, sukker han opgivende og trækker på de brede skuldre.
Jean Nouvel hedder arkitekten bag DR`s Koncerthus, og han er i den grad en mand, det er nemt at have meninger om. Men uanset hvad man synes om den altid sortklædte franskmand, så klæber ordet 'succes' til ham.
Han har da også høstet den anerkendelse, der tilkommer ham. For to år siden blev han tildelt arkitekturens svar på Nobel, Pritzker-prisen, som blot den anden franskmand i prisens historie.
Han har sammenlagt lavet over 200 værker i sin karriere, hvoraf adskillige har opnået kult-status, ikke blot hos arkitekt-freaks men også hos manden på gaden. Således i New York, hvor hans enorme glassplint foran Museum of Modern Art har fået byen ellers ret blaserte indbyggere til at bøje sig i støvet.
Han har tegnet Operahuset i Lyon, Quai Branly-museet og det arabiske kulturinstitut i Paris` hjerte, og er lige nu i gang med at opføre en hel bydel i Abu Dhabis ørkensand, formet som en gigantisk østersskal.

københavns varme
Trods det lilla lys på facaden er den 62-årige arkitekt temmelig tilfreds med denne gallaaften, der har kastet strømmevis af rosende ord og rygklask af sig.
- Det har været en enorm udfordring at lave dette koncerthus i en historisk by med så stor arkitektonisk prestige som København. Det var en hård nød at knække, især også fordi selve området ikke er kædet sammen med den historiske del af byen, siger han til Arbejderen.
- Jeg kendte jo ikke mine naboer, så jeg har prøvet at opfinde en særlig plet i byen med stor aktivitet om aftenen, med lyssætningen, med størrelsen - at skabe en forstadsstatue, et monumentalt og symbolsk område i byen.
Jean Nouvel er kendt for at arbejde meget med transparante materialer, og DR Koncerthuset er ingen undtagelse. På bygningens kubiske form af glas og stål er der monteret en blå dug, der indkapsler koncertbygningen og kan fungere som et kæmpe lærred.
- Det er derfor at jeg har leget med det store blå lærred, der er spændt op på facaden, hvor man kan projicere symbolske former hvis man har lyst, som lanternernes magi og samtidig lege med musikkens lethed, immaterialiteten, lysets virkning, så ethvert digt som dette bliver et eventyr, forklarer han.

Aldrig på kompromis
Inden i denne kube befinder koncertbygningen sig med sine fire koncertsale.
Bygningen har form af en monolit, som svæver mange meter over jorden, kun båret oppe af tre trappetårne og seks søjler. Den store koncertsals gulv svæver med et spænd på 30 meter mellem to af trappetårnene.
Jean Nouvel har også tegnet Koncertshusets interiør - typisk for en mand der aldrig går på kompromis og som vil bestemme helt ned i mindste detalje. Rummenes akustik er blevet til efter den nyeste forskning, men videnskab er ikke nok.
- Enhver akustik er også kædet til en form for program, til orkestret og den form for musik de spiller. Jeg har for første gang hørt den ægte lyd de sidste to dage. Det er et meget følelsesladet øjeblik, fordi målet har været at skabe en fantasiverden og lyden er bare helt perfekt.
- Hele salen er et meget, meget præcist instrument. Akustikken skyldes en masse årsager, matematiske faktorer, og det minder på en måde meget om optiske systemer, men derefter er det også en æstetik i formerne, siger Jean Nouvel.
Syv års arbejde Koncerthuset er slut. Men den verdensberømte arkitekt har flere bolde i luften.
- Mit næste musikalske arkitekturprojekt vil blive at bygge det koncerthus i Paris, som vi har ventet på de sidste 30-40 år. Vi vandt konkurrencen, så vi går i gang næste år og det skal stå færdigt i 2012, smiler han glad.
Og giver det gamle mundheld 'Paris er nok en messe værd' nyt indhold.