27 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kunsten at forene modsætninger

Kunsten at forene modsætninger

Lørdag, 31. januar, 2009, 00:00:00

Maj 93¤¤s udstillings-fællesskab rummer i sig en fin balance mellem modsætninger, dels modsætninger i den enkelte kunstners værk , dels mellem kunstnernes ophængninger

af Finn Hermann
Kunstnergruppen 'Maj 93''s udstillingsfællesskab rummer i sig en fin balance mellem modsætninger, dels modsætninger i den enkelte kunstners værk , dels mellem kunstnernes ophængninger: Det rumlige, skulpturelle overfor det ornamentale, den dekorerede overflade.
Den fine keramiker Buller Hermansen spiller allerede på denne balance ved at opstille to vaser midt i udstillingsrummet: en rødbrun stentøjsvase, hvis krop buler selvbevidst ud i rummet, og ved siden af den en sart, hvidlig porcelænsvase, enklere i sin form, og silkeagtig i sin overflade, og hvis 'fossile' planteaftryk næsten vibrerer i leret.
Det er imidlertid et helt andet udtryk end keramikkens dæmpede stoflighed, der møder beskueren ved indgangen: Åge Schmidts muntre og farveglade abstraktioner kontrasterer med Søren Birk-Pedersens små stramt komponerede akvareller af bypartier og interiører i lysende næsten glødende farver.
Søren Birks udsigt til Marmor-kirken danner en modsætning til Jørgen Buch's dekorative billeder af den berømte kuppel i Firenze. Men ellers er Jørgen Buch's ophængning præget af fast modellerede former, hvad enten det er portrætter af den lokale husvært, kokken i den daglige restaurant, en lille opstilling med citroner eller de tre små billeder med en sovende tigger flankeret af en død og en levende rose.

Idyl og dramatik
Marianne Schepelerns små glaserede portrætfigurer og dansende violinspillersker spiller naturligt sammen med keramikken. Det fine mønster i kjolernes glasur og kroppens rytmer understreger samspillet mellem det skulpturelle og det ornamentale.
Lige ved siden af hænger Lena Bidstrups smukke vævninger og hendes morsomme ornamentale litografi af en dansende kvinde.
Men idyllen brydes brat ved mødet med Jørgen Tang Holbeks stærke dramatiske landskaber, det ene domineret af et vældigt dynamisk sky 'ornament' over et natmørkt landskab. I det andet er himlen lettere og hedelandskabet til gengæld modelleret i faste glødende bølger. Disse to store malerier er udstillingens ekspressive højdepunkt.
Keld Bech Christensens beskedne mindeophængning ved siden af viser hans karakteristiske søgende og legende stil, en slags i minimalisme sat op af signalfarver i uregelmæssige kompositioner. 'Udsigt over Kattegat' fra 1991 er sat op mod et demonstrationsbillede fra 1970 og viser hans udvikling fra en 'kejtet' naivisme til de renere og enklere fladebilleder. Keld Bech Christensen var en politisk engageret kunstner og temaet en demonstrerende folkemængde vendte han gang på gang tilbage til.

Krig og fred
En anden slags folkelighed: Fra barndomserindringens, fantasiens, kærlighedens og rejsernes overdrev fylder Ejvind Schaldemose billedrummet med sine mangefarvede fortællinger fra et tilsyneladende uudtømmeligt lager.
Herfra har han blandt andet hentet billeder af insekter i overstørrelse - en reverens til den afdøde maler Hans-Henrik Lerfeldt, som huskes for sine grumme erotiske fantasier. Detailrigdom, underfundig leg med rum- og fladevirkninger, vævet sammen af et løst net af ledetråde, hvis funktion er at lede beskueren gennem de humoristiske billedfortællinger. Hovedværket i denne ophængning er 'Krig og Fred', hvor kirker forvandler sig til raketbatterier.
På én af søjlerne hænger fem små 'kinesiske' tegn i blåt på hvidt af Alfred Friis, som er gruppens eneste 'klatmaler'. De skaber en stemning af meditation, uden andet genkendeligt motiv end tegnet fremkaldt under stor koncentration. Denne hårfine balance mellem ro og bevægelse er Friis' styrke. Meget langt fra Schaldemoses sprudlende fortællinger og Christine Scherfigs dansende frugter i glødende kulører.
Men ikke så langt fra Kirsten Antonie Sørensens sitrende grentegninger og stengravures; øjet følger håndens spor, den snart fede, snart næsten tørre, kridtede linie, som den kommer frem eller fortoner sig i papiret, som om naturen til stadighed er ved at genskabes under kunstnerens hånd.

Kunstnergruppen Maj 93 udstiller i Helligåndshuset i København til og med 8. Februar 2009. Åbningstider: mandag-fredag 11-19, lørdag-søndag 11-17.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur