Allan er en mønsterbryder på alle måder. Han bryder med forældrene, der gav ham alt hvad han skulle bruge for at kunne bryde, og han bryder med klassens kultur, som har formet ham

af Bjarne Nielsen
Robert Zola Christensens nye bog, 'Aldrig så jeg så dejligt et bjerg', er historien om arbejderdrengen Allan, der søger at skifte klasse.
Som ofte synes græsset grønnest ved naboen. Han har dog problemer med at få sjælen eller sit jeg med. Så selv om det lykkes at betræde naboens græs og forlade sin klasse, så rækker hans sociale opstigen kun til en bitter og fordrukken gymnasielærer.
Allan er single og uden børn. Hvad han har er drømmen om at blive forfatter, hvorfor han skriver sine erindringer, da stoffet ligger lige for. Således får Zola Christensen præsenteret sin slet skjulte selvbiografi og dækket op til en historie om hans vandring fra søn af en værkfører til gymnasielærer.
På mange områder er Allan Ringel tidstypisk. Allan er en mønsterbryder på alle måder. Han bryder med forældrene, der gav ham alt hvad han skulle bruge for at kunne bryde, og han bryder med klassens kultur, som har formet ham.
Det sker efter et mislykket ophold i Frankrig, hos den dejlige Celine, som vrager ham, uden han ej heller forstår dette, for han har jo trods alt måske gjort hende gravid.
Allan er sur på alt og alle. På forfatteren Helle, men især på filminstruktøren Erik Clausen, fordi denne idylliserer arbejderklassen i sine film, og derved fratager Allan Ringel hans argumenter for at bryde med sin klasse.
Hans selvhad bliver hans motor. Reelt kan man sige at drivet i hans liv er selvhadet og livsløgnen. Som de fleste der forlader klassen, kan de ikke få sig selv med og ender som ulykkelige rodløse.
I et interview på tv udtalte Zola Christensen, at bogens Allan var ca. 75 procent selvbiografisk. Stakkels forfatter og gymnasielærer Zola. Stakkels børn der skal undervises af en fordrukken og selvhadende mand på udkig efter nok så dejligt et bjerg.
Sproget er nærmest som tiden. Fuld fart frem. Der er et hav af sætninger, tanker, brudstykker af samtaler, det sagte og usagte. Der skiftes mellem nutidige refleksioner og flash back. Om det er vor tids generationsroman tror jeg ikke. Jeg håber det ikke, for så ser fremtiden mørk ud. Under alle omstændigheder giver bogen stof til refleksion og skriger på oprør.

Robert Zola Christensen: Aldrig så jeg så dejligt et bjerg. 224 sider, 249 kroner. Gyldendal.