Tilbagerulningen af religionerne, vanvittige myter og borgerlig nationaløkonomi er en forudsætning for en demokratisk udvikling af samfundet

Måske er samfundet blevet for indviklet for os. Men vi er jo selv et produkt at den samfundsmæssige udvikling, så vi hænger på den. Der må være en vej ud. Men for at finde den er vi nødt til at forstå det dialektiske samspil mellem os som mennesker og samfundet. Hvordan er det lige det virker?
Darwin nåede et stykke ad vejen da han for 150 år siden udgav sin banebrydende bog Arternes oprindelse. Darwin havde gennem grundige studier set, at dyr udvikler sig evolutionært. Kort sagt - uden aber ingen mennesker.
Det var en hård nyser for de fleste på det tidspunkt. Især de religiøse blev sure fordi deres gamle dokumenter med evige sandheder pludselig mistede deres betydning. Havde Darwin ret byggede de på en illusion og var myter blandt alle andre myter.
Siden har videnskaberne taget Darwins udviklingslære til sig og gennem forskning udvidet indsigten i livets udvikling betragteligt. Der er ikke forklaringer på alt, men der er flere og flere forklaringer, der følger Darwins spor.

I hvilket samfund er det muligt?
Men De religiøse og - kan vi tilføje - de øvrige reaktionære, er stadig knotne. Reaktionær magt er nødt til at basere sig på falske forklaringer og logikker, ellers havde de jo ingen position. Og det har de faktisk.
En ny undersøgelse fra England viser, at halvdelen af befolkningen tror at mennesker og dyr er blevet til via en højre magt og tanke. Det er dobbelt så mange som for to år siden.
Det er foruroligende!
Disse ekstremt tilbagestående opfattelser vinder ikke frem på grund af styrken i teorierne om intelligent design, creationisme og fortællinger baseret på stærk gudetro. Spørgsmålet er: i hvilke samfund er afarternes udvikling mulig?
Svaret er enkelt og skræmmende- vores.
Jo mindre styr vi har på samfundet - jo mindre demokrati og deltagelse - des større plads får de afartede tanker. Det er lidt ligesom med de borgerlige økonomer. Så længe der er overskud på bundlinien kan de forklare hvorfor (eller det er mindre vigtigt om forklaringen er rigtig eller ej). Men når krisen laver røde tal bliver forklaringerne mere metafysiske og psykologiske.
Det er jo ikke på grund af religionernes styrke, men på grund af samfundenes svaghed, at religionerne fylder mere. I øjeblikket fremstår religion som noget basalt, uomgængeligt både godt og skidt. De andre religioner er noget farligt bras, men mens vores egen er god, dyb og !..

Kultur eller religion?
Danmarks Statistik spurgte: Bør lovgivningen forbyde bøger og film, der angriber religion? Halvdelen af indvandrere fra muslimske lande sagde ja, mens 15 procent danskere sagde ja. Til gengæld var det kun 10 procent af indvandrere fra arabiske lande, der var enig i udsagnet: Den danske lovgivning bør i højere grad afspejle sharialovgivningen.
Undersøgelsens resultater har straks fået Cepos (som havde bestilt undersøgelsen) og andre 'liberalister' til at fare i flint. Der kan I bare se, muslimer er en trussel mod frihedsværdierne!
Problemet er imidlertid, at indvandrere - ikke mindst fra muslimske lande - bliver udsat for en temmelig kraftig kampagne mod deres kultur, mod deres integritet og selvfølgelig også deres religion. Derfor er deres støtte til et forbud et forsvar og ikke primært et angreb.
Der er virkelig brug for kritik af religionerne, både den reaktionære kristne og den reaktionære muslimske. Alene betegnelsen muslimske lande er ubrugelig. Vi siger jo heller ikke vi kommer fra den kristne verden. Vi mener jo også selv, at vi kommer fra den oplyste verden. Lad os stå ved det, hanke op i os selv og gøre det med konsekvens.
Tilbagerulningen af religionerne, vanvittige myter og borgerlig nationaløkonomi er en forudsætning for en demokratisk udvikling af samfundet, så vi kan indrette det så det passer til os, så vi kan gøre os til de mennesker vi gerne vil være - den lykkelige oplyste art.