Der er allerede skrevet flere biografier om Viggo Rivad, men den oplagte ide at lave en fotobog om ham er nu også realiseret af Carlo Pedersen. Her får de fine sort-hvide billeder stort set lov at stå alene

af Mikael Strandbech
I over tres år har Viggo Rivad, der er født i 1922, været og er stadig en af de mest anerkendte danske fotografer.
Hans socialrealistiske fotoreportager fra Paris, Barcelona, Havanna eller Kofoeds skole i København har altid mennesket i centrum. Og billederne er altid i sort-hvidt. Poetisk og indfølt.
Der er allerede skrevet flere biografier om Viggo Rivad, men den oplagte ide, at lave en fotobog om ham, er nu også realiseret af Carlo Pedersen.
Som Viggo Rivad er Carlo Pedersen (1941) autodidakt fotograf og han fulgte den gamle mester i over tre år.
Vi starter hjemme i den lille lejlighed i Kastrup, hvor Viggo omdanner sit køkken til mørkekammer efter aftensmaden. En anden dag viser Viggo stolt sine klenodier: Lecia M6, en medalje fra Katmandu, en dansk bronzeskulptur, en mexicansk fløjte.
Der er vennerne (Anker Jørgensen, Suste Bonnèn, Axel Schandorff for at nævne nogle få) og familien. Der er det andet hjem og gutterne i Amager centeret. Der er opgaver, udstillinger og foredrag. Der er anerkendelse og trivialiteter.
Der er et både vemodigt og humoristisk farvel til den 26 år gamle Opel Rekord. Og der er turen tilbage til Havanna hvor en trappe og en smuk kvinde blev genfundet.
I alt er Carlo Pedersens bog bygget på 15 kapitler, der alle indledes med en kort tekst. Men siden får de fine sort- hvide billeder stort set lov at stå alene. Og det de kan sagtens bære.

Carlo Pedersen: Fotografen Viggo Rivad. 120 sider. 248 kr. Forlaget BIOS.