En fransk avis spurgte sine læsere hvilke tyve kendte personer de ville tage med til månen og hvilke ti de ville efterlade deroppe

af Aske Bøgekrat, marskandiser
Somme tider kommer der kunder i butikken, som leder efter noget bestemt. Forleden var der en dame, som spurgte efter Aluminia-fajance. For nogle år siden gik en skål fra stellet 'Solbrud' for en femmer, i dag koster sådan en ski.. skål flere hundrede kroner.
Mortensen brummede i baglokalet, men jeg kunne ikke så godt forlade kunden. Så gik døren op og Tom stak hovedet indenfor.
- Mortensen er kommet? Jeg nikkede i retning af døren mod den ovale rude.
Damen gik. Uden skål. Bredgade-antikvitetshajerne har finkæmmet byen, for den slags giver dem en beskeden fortjeneste på 4-500 procent.
Jeg sluttede mig til de to ude bagved. Der var allerede noget tåget. Tom løftede da også pegefingeren:
- Rygepolitiet! Husk hvad den gamle digter sagde!
Skæbnen har udstyret Tom med efternavnet Kristensen, hvilket selvfølgelig har medført forskellige hentydninger. Men hverken Mortensen eller jeg ville høre om den gamle digter nu.
Mortensen havde røde pletter på kinderne, hos ham et tegn på godt humør.
- Der er en fransk avis, der har fundet på, ikke ligefrem en konkurrence, men en slags quiz.
- Jeg vidste ikke du kunne fransk, sagde Tom, men det overhørte Mortensen, som naturligvis havde sin viden om franske aviser på anden eller tredje hånd.
- Den spurgte sine læsere, hvis de nu skulle en tur til månen, hvem de så ville tage med, altså hvilke tyve kendte personer de ville tage med og hvilke ti de ville efterlade deroppe.
- Det kalder jeg et godt tilbud, sagde jeg.
- Jeg ved nok hvem jeg ville vælge, og så ville jeg efterlade hele bundtet på månen...
- Jo tak, men så let slipper du ikke af med Lars Løkke og den anden kammerat, som kan fire gange om ugen, for ikke at tale om krigsministeren og damerne og overdamen Pia og Søren og Fætteren. Nix, du må holde dig til reglerne og tage ti af dem med hjem igen.
- Nå, ja, det skulle vel heller ikke være så svært. Dig og Mortensen, så mangler jeg bare otte.
Mortensen sad og bryggede på noget.
- Mon ikke man kunne finde på et eller andet til de efterladte deroppe, som de kunne...
Tom afbrød ham og sagde til mig:
- Som sædvanlig hører du ikke efter! Mig og Mortensen! Det skal være tyve kendte danskere, ellers kan folk jo ikke følge med...
Butikkens dørklokke gav et par klem fra sig. Jeg rejste mig og gik ud i forretningen.