Den norske manuskriptforfatter Thomas Nordseth, som nyligt lavede den største norske filmsucces, storkrigsfilmen ¤¤Max Magnus¤¤, er påbegyndt et projekt om den norske Osvald-gruppen
En kommunistisk modstandsgruppe i 1941-44, der blev ledet af Asbjørn `Osvald` Sunde, skriver det norske Klassekampen.
Nordseths motivation er at udfylde et blankt punkt i denne del af krigens historie og ikke mindst at fortælle en god historie.
- I sommeren 2006 blev jeg anbefalet at læse Sundes selvbiografi 'Mænd i mørket'. Det er absolut den mest spændende og interessante bog jeg har læst siden bøgerne med Max Magnus, udtaler Nordseth.
Efter krigen var der i Norge stor uenighed om omfanget af gruppens kontakt til Moskva. En debat som minder om debatten herhjemme om DKP`s forhold til Sovjet.
Buena Vista bassist død
Den cubanske bassist Orlando `Cachalto` Lopez kendt fra især Buena Vista Social Club er død 75 år gammel.
Han var en af grundpillerne i orkesteret og døde mandag den 9. februar på et hospital i Havana efter komplikationer i forbindelse med en operation.
Lopez skulle have været med på den aktuelle turne med Buena Vista orkesteret i foråret 2009, der giver koncert i Vega 7. maj.
Måske sidste fødselsdagsfest
Det alternative kulturhus Tacheles i centrum af Berlin har netop fejret sin 19-års fødselsdag. Muligvis bliver det den sidste.
Det skyldes, at den meget fordelagtige lejekontrakt, som folkene i Tacheles indgik med bystyret i 1999, udløber i år. Aftalen indebærer en husleje på én D-mark om måneden.
Tacheles, der betyder ærlig snak på jiddisch, er grundlagt af en gruppe kunstnere som besatte huset den 13. februar 1990. Efterfølgende søgte de at skabe et alternativt kulturcentrum.
I begyndelsen var det et sted, hvor almindelige borgerdyr ikke var særligt velkomne, men siden hen er det blevet en stor attraktion for Berlins turister. Man kan måske sammenligne lidt med Christiania herhjemme.
Der er stadig masser af kunst at se på i de talrige atelierer på etagerne, og der hersker stadig en stemning af anarki og kaos i den sine steder ramponerede bygning, skriver Politiken. Tacheles har biograf og et par cafeer i bunden af bygningen. Vil du se mere har de hjemmesiden www.tacheles.de.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278